Søndag d. 25/06

I dag er der ikke så meget at sige om dagen i dag.

Vi stod op og gik ned til den dejlige store morgenmadsbuffet som har alt hvad man kunne ønske sig.

Vejret i dag var ikke til at råbe hurra for så hele dagen blev tilbragt indendørs da det regnede hele dagen og det var ikke lidt regn der kom.

Jeg fik slappet godt af og fik set en film eller to og det blev også lige til en lur eller to – ups 😉

Til frokost og aften gik vi på den lille restaurant ved hotellet og fik noget lækkert mad.

Vi fik også booket en tur så i morgen skal vi til Stone Town, Spice Tour og til Prison Island.

Mandag d. 26/06

Jeg vågnede klokken seks og hørte regnen vælte ned og tænkte at det ville blive en træls dag at tage på tur i

Men jeg lagde mig til at sove igen og da jeg vågnede igen klokken 07:30 var regnen stoppet og solen var fremme på en helt blå himmel.

Vi fik spist en lækker morgenmad og gjorde os herefter klar til at blive hentet.

Planen var at vi skulle blive hentet klokken 9 men vi var lidt skeptiske da vi havde booket turen gennem en lokal guide vi havde mødt på stranden den første dag.

Men klokken 9 blev vi hentet og det kørte ellers derudad.

Vi kørte i godt og vel 40 minutter og startede vi en Spice Tour Farm ved navn Tanga Wizi som vidst nok også betyder ingefær på swahili.

På vejen derhen så vi mange mennesker gå ude på vejen og guiden fortalte at det var fordi ramadanen var overstået og i dag fejrede de. Han fortalte også at over 90 % af indbyggerne på Zanzibar er muslimer.

Han fortalte også hvordan de fejrede det ved at de gav penge til de fattige.

Jeg lagde også mærke til at der var rigtig mange cykler og Vespa’er og næsten ingen motorcykler i forhold til hvad vi har set i Arusha.

Mange af husene på Zanzibar ser også meget fattige og faldefærdige ud og stort set ingen huse har vinduer i eller også er de smadret.

Deres veje er dog lige som Arusha her – bump over alt og hvis man kører 500 meter uden der er et hump er det meget vildt.

På vejen hen til Spice Tour Farmen blev vi vinket ind af politiet og vi fik fortalt at det var fordi præsidenten skulle forbi med sin politieskorte og en masse mænd med store maskingeværer.

Da vi kom frem til farmen så vi en masse andre turister men Marija og jeg fik en privat guidet tur så det kun var hende og mig.

Vi fik set, smagt, duftet og følt på alle mulige frugtet og planter som senere bliver enten spist som en frugt eller bliver lavet til krydderier.

Vi fik blandt andet set:

–        Gurkemeje

–        Peber

–        Avokado

–        Aloe Vera

–        Nelliker

–        Kardemomme

–        Kanel

–        Og mange mange flere

Til sidst fik vi lidt frugt og fik lov til at købe de forskellige krydderier til billige priser.

Det var helt utroligt at få fortalt om alle de ting de bruger de forskellige krydderier/planter til. Der var ikke et træ eller plante som ikke havde mindst et medicinsk brug.

Efter gik turen til Stone Town hvor vi skulle sejle direkte til Prison Island.

Sejlturen derhen tog cirka 25 minutter og Marija fik lov at styre næsten hele vejen derhen, mens jeg bare sad og nød den gode udsigt.

Da vi frem var det så utrolig smukt på øen. Det kridhvide sand og den utrolig flotte blå vand.

Vi gik længere ind på øen og så de store skildpadder som har hjem her fordi de har været meget tæt på at være udryddet.

De var mega store og den ældste var 192 år gammel. De havde delt dem op i 3 område alt efter hvor store de var. Dette er fordi de ofte kravler oven på hinanden og hvis en lille nyudklækket kom under foden på de helt store ville de blive mast ihjel.

Vi gik derefter ind for at se det fængsel som Britterne tilbage i tiden har bygget men som de aldrig har brugt.

Derefter gik sejlturen tilbage til Stone Town hvor vi fik en rundtur af vores guide og fik shoppet nogle ting. Vores guide fortalte os om Slave Market hvor de før i tiden handlede slaver. Han fortalte også om hvordan at dørene helst skulle være udsmykket pænt fordi det altid var indgangen til ens hjem.

Derudover fortalte og viste han os Freddy Mercury havde boet og hvor Freddy Mercurys far havde boet.

Vi fandt heldigvis også en kiosk hvor de solgte chokolade så vi kunne få købt lidt med hjem til hotellet. Vores hotel ligger meget ude i ingenting, hvilket egentlig er rart nok men lidt træls at der ikke er noget supermarked eller anden butik/bod/kiosk i nærheden. Det eneste der er, er hotellets egen kiosk hvor de kun sælger mentos til næsten 20 kroner for en rulle.

Herefter var det ellers bare hjem igen til hotellet hvilket var tiltrængt for jeg var helt vildt træt i kroppen efter så mange informationer og en lang dag.

Vi spiste til aften i den lille restaurant.

Herefter gik vi ellers bare i seng fordi vi var så trætte efter en lang dag.

Tirsdag d. 27/06 2017

I dag er der kun en uge til at vi rejser hjem. Det er utrolig så hurtigt tiden er fløjet af sted, men jeg glæder mig til at komme hjem til alle hjemme i Danmark.

I dag står den bare på afslapning ved poolen selvom det regner lidt ind imellem.

Og maden spiste vi på vores faste restaurant her på hotellet.

Til aftensmad prøvede jeg mig med en spaghetti carbonara hvilket var ret godt og vi sluttede af med pandekager med is.

Da klokken blev 21 kom der underholdning i form af akrobatik show hvilket var meget godt og efterfølgende var der musik, hvor Marija og jeg pludselig sad som de sidste og mere eller mindre alle var gået hjem undtagen os 😉

Onsdag d. 28/06

I dag stod den igen bare på afslapning ved poolen men vejret var ikke med os så vi så kun solen fremme 5-10 minutter.

Derfor tilbragte vi meget tid på hotelværelset hvor vi bare slappede af.

Til frokost fik jeg en toast med ost og skinke som jeg mere eller mindre får hver dag til frokost. Men til aften prøvede jeg en clubsandwich med kylling og bacon som var vildt god.

Om aftenen var der underholdning hvor der kom et band og spillede – og mange af sangene kendte vi heldigvis.

Der var mange der dansede og det var ret hyggeligt.

Planen var at vi skulle have været på tur i morgen men pga. vejret aflyste vores guide og vi udsatte den til fredag.

Torsdag d. 29/06 2017

Vi sov længe, eller indtil klokken var 08:30 hvor Marija bankede på min dør, og spurgte hvor jeg havde været.

Jeg havde dog kun været i min seng, men det viste sig at de havde ringet fra receptionen og vækket Marija for at sige at hendes ven ventede på hende i restauranten, så hun troede jeg ventede på hende. Men da hun kom til restauranten var jeg der selvfølgelig ikke og det viste sig at det var en fejl at receptionen havde ringet til hende.

Så ingen fællesmorgenmad i dag.

Solen har været fremme et par timer her til formiddag men det er hen over frokost begyndt at trække op og blæse meget. Og pludselig begyndte det at regne igen.

Så eftermiddagen blev tilbragt på hotelværelset med krydsogtværs og en lur for mit vedkommende 😉

Men i morgen regner vi med at tage på heldagstur, hvor vi skal sejle hele dagen og også ud og snorkle, hvor vi skal se fisk og koraler.

Og når vi kommer hjem er der Masaidans på hotellet.

Fredag d. 30/06

I dag skulle vi på tur som bliver kaldt for Blue Safari. Vi skulle sejle det meste af dagen så vi stod lidt tidligere op for at få en god morgenmad men også i god nok tid til at vi forhåbentlig ikke blev køresyge.

Da klokken blev 08:30 kom vores guide, sammen med vores chauffør Moe.

Vi kørte i lidt over i en time og ankom til stedet hvorfra vi skulle sejle fra.

Vi gik ombord på båden og sejlede i cirka 1 time ud til noget som hedder den blå lagune, men som egentlig er grøn. Vi ankom lige i tide til at bade der i en halv times tid før vi skulle sejle ud igen. Vi var nødt til at sejle ud nu for ellers ville vandet blive så lavt at vi ikke ville kunne sejle ud igen.

Efter sejlede vi ud til et sted hvor der var masser af fisk og koraler. Her kunne vi så snorkle og se alle de flotte fisk i den næste times tid. På sejlturen herhen faldt vores guide i vandet med taske og det hele fordi han lige skulle kigge ud over vandet fordi han troede han så noget i vandet.

Det var virkelig grænseoverskridende for mig at skulle snorkle, men jeg gjorde det og det var

virkelig også det værd! Der var fisk i alle mulige farver og søpindsvin på størrelse med en fodbold.

Og vores guide viste os en kæmpe østers som han fik til at lukke sig sammen.

Da vi var færdige med at snorkle sejlede vi tilbage til en lille ø, som kun består af sand og som ikke kan ses når det er højvande.

Vi kom heldigvis da det var mest lavvande så vi kunne se hele øen, og vandet omkring var så utrolig flot og blåt.

Da vi var på øen fik vi en masse lækker frisk frugt og koldt vand, hvilket var utrolig tiltrængt.

Vi sejledede herefter videre til en anden ø hvor vi fik en lækker frokost med ris, sauce, kylling til mig og fisk til Marija og pommes fritter. Hertil dejligt kolde drikkevarer.

På stranden så vi et Baobab træ som er et kæmpe stort træ som nærmest ikke kan dø, og der bliver dannet huler/grotter inde i træet.

Der var også en masse boder på stranden så vi fik shoppet lidt ting og tøj.

Derefter sejlede vi hjem igen, hvor vi herefter havde en times køretur hjem igen.

Det var meningen at vi skulle have været oppe nord på for at mødes med de andre danske piger men vi simpelthen for trætte og helt ødelagte efter en hel dag på vandet med svømning.

Vi spiste hurtigt aftensmad, hvorefter jeg lige gik ned og fik mig en lur inden der var masaishow klokken 21.

Det var noget af et show men også lidt mærkeligt på samme tid. Vi sad længe og snakkede med nogle af de andre gæster inden vi gik tilbage til vores værelser.

Lørdag d. 01/07

I dag var en ren afslapningsdag.

Vi sov længe, spiste morgenmad og gik ned til poolen i løbet af formiddagen.

Her lå vi indtil det blev frokost hvorefter vi gik ned til stranden og lå resten af dagen.

Sidst på eftermiddagen var der en lokal fodboldkamp som vi tænkte kunne være sjovt at tage hen og se.

Det var en oplevelse for sig men var en god måde at slutte dagen på.

Om aftenen var der nogle lokale som kom og dansede hvorefter der bare blev spillet lidt musik.

Da vi skulle til at gå tilbage på værelset kom alle de ansatte løbende, og det så ret voldsomt ud.

Vi troede først at det var fordi der kom nogle ubudne gæster men det viste sig at der var gået ild i en friture gryde, som nogle af de ansatte havde prøvet at slukke med vand, hvilket havde forårsaget en endnu større flamme. Men de fik slukket den og alle gik tilbage hvor de kom fra og vi gik tilbage på værelset og gik i seng.

Søndag d. 02/07 2017

I dag har vi sovet længe for vi skal først på tur i eftermiddag.

Vi blev hentet klokken 13:30, hvorefter vi først kørte til et lille lokalt akvarie, hvor de har redder fx skildpadder som de lokale har fanget.

De køber skildpadderne af de lokale så de er sikre på at de ikke spiser dem. Der har nemlig været mange år hvor skildpadderne er blevet fanget på havet og spist af de lokale fiskere.

Vi så alle skildpadderne og så også de andre dyr der var der.

Der var krabber, kamæleoner, Dikdik(små antilopelignende dyr) og andre dyr.

Efter akvariet kørte vi videre til Numgwi som er på den nordlige del af Zanzibar.

Her skulle vi bare slappe af i et par timer indtil vi kunne se solnedgangen.

Der var mange lokale da de stadig fejrede et eller andet.

Men vi fik begge købt de sidste souvenirs og fik spist lidt frugt og set den vildt flotte solnedgang.

Efterfølgende gik turen hjem, hvor vi fik sent aftensmad og sad og hyggede med musik sammen med nogle af de andre gæster.

Mandag d. 03/07

I dag var ren afslapning, pakning og få det sidste sol.

Vi fik os begge en lækker helkropsmassage, da det begyndte at regne.

Vi gik en sidste tur på strandet og fik købt lidt ting i de lokale boder.

Tirsdag d. 04/07

I dag var dagen hvor vi skulle hjem.

Vi fik pakket det sidste, eller jeg gjorde for jeg havde overhovedet ikke startet endnu.

Vi fik tjekket ud og fik os en sidste omgang morgenmad.

Vi fik sagt farvel til de lokale, og så var vi ellers klar til en lang tur hjemad.

Vi havde en laaaaang tur hjemad.

Vi startede klokken 11 på hotellet hvor vi blev hentet.

Jeg startede dagen ud med at bliver syg og havde 39,5 i feber så jeg vidste at turen ville føles ekstra lang.

Men klokken 14:30 fløj vi fra Zanzibar, landede i Dar Es Salaam klokken 15, og fløj derfra klokken 17.

Landede i Doha kl. 23:30 og fløj først igen klokken 07:30 næste morgen og uden rigtig så meget søvn tullede vi bare rundt i lufthavnen den halve nat.

Da klokken endelig blev 07:30 blev det endelig tid til at vi skulle flyve den sidste strækning til København, hvor vi landede klokken 12:55.

Jeg skulle nu med toget til Horsens og missede lige nøjagtig toget med 3 minutter og måtte derfor vente en hel time.

Så da jeg kom hjem var klokken blevet 17:30 og jeg havde nu været undervejs i 31 timer og var total død og troede bare at jeg skulle hjem og slappe af med mine forældre og min bror.

Men jeg tog fejl for da jeg kom hjem stod 3 af de dejligste veninder og overraskede mig.

Det var en utrolig dejlig velkomst at få efter så lang en tur.

Da de gik hjem var det tid til at give familien gaver og ellers bare i seng.

Det er utrolig dejligt at være hjemme men det er stadig mærkeligt og kræver vidst lige et par dage at vænne sig helt til at være hjemme igen.