Fredag d. 26/05

Vækkeuret ringede tidligt – kl. 04:30 for at være helt præcis. I dag var dagen kommet hvor vi skulle på safari. Jeg ville lige have et bad og en god portion morgenmad inden vi blev hentet klokken kl. 06:00.

Puha det var tideligt og hårdt at komme op men jeg glædede mig sådan så det gik lige. Et koldt bad hjalp på at vågne op.

Vi blev hentet af Max, vores guide, og kørte til Arusha for at hente vores kok Daniel. Vi fik pakket bilen og jeg er glad for at det kun var Marija og jeg samt guiden og kokken for bilen var proppet.

Vi kørte nogle timer og så ankom vi til indgangen til Ngorongoro park. Jeg havde heldigvis smurt et par stykker ciabatta brød med Nutella for der gik mange timer inden vi skulle have frokost.

Igen et par timers kørsel mere inden vi ramte indgangen til Serengeti Parken. Her fik vores lunch box som bestod af:

Æble, doughnut, toastbrød klapsammen mad med smør, tomat og gulerod, kyllingelår, sandkage, samosa, kiks og æblejuice som smagte præcis som capri sonne. Alt i alt en lækker frokost og så var vi ellers klar til et par timers køretur mere inden vi kom dertil hvor de fleste dyr var.

Da vi havde set på dyr i et par timer fandt vi vores lejr hvor vi skulle sove de næste to nætter. Nogle mænd som arbejdede på lejren satte vores lille telt op.

Det var ubeskriveligt varmt og jeg var også blevet en smule solskoldet på min ene arm og i ansigtet. Men vi var fuldstændig udmattede efter en lang dag med mange timers køretur.

Klokken 18 fik vi serveret popcorn og nogle kiks som var så ubeskrivelig søde men vi fik lidt energi af lidt mad. Vi tænkte at det var lidt sent for det de kaldte for en snack og frygtede at der ville gå længe inden vi fik aftensmad og ganske rigtigt.

Vi fik først aftensmad da klokken var lidt i 8, men da vi fik serveret en utrolig lækker græskarsuppe til at starte med var tiden lidt glemt. Bagefter fik vi ris, gullasch og salat – og der var hverken ben eller fedt i kødet og det smagte bare så utroligt lækkert.
Portionerne var dog utrolig store, så jeg kunne ikke spise op og det blev da ikke bedre da der kom mango og appelsin til dessert.

Efter var det ellers bare i seng for vi var begge utrolig trætte.

Jeg var ikke meget for at sove i telt med alle de lyde der var men jeg havde intet andet valg.

Lørdag d. 27/05

I nat havde jeg stort set ikke sovet for der var så mange lyde og fik flere gange overbevist mig selv om at der var mange dyr lige ude foran vores telt hvilket der højst sandsynligt ikke var men jeg var overbevist.

Men en time eller to blev det da til inden vækkeuret ringede kl. 06:40.

Det var nu dejligt at få et koldt bad for jeg var så klam, svedig og beskidt fra dagen før, men jeg havde ikke orket at gå i bad.

Kl. 07:30 var der morgenmad og vi var spændte på hvad den bestod af.

Vi fik omelet, pandekager, ristet toastbrød, pølser, ananas, the og avokado. En lækker morgenmad men igen er portionerne store.

Kl. 08:00 gik turen igen ud for at se en masse dyr. Vores kok blev hjemme og lavede en lækker frokost til os da vi igen var hjemme omkring kl. 13.

Frokosten bestod af kylling, pommes fritter og en salat. Salaten var en meget mystisk blanding af tomater, løg, agurk, pølser og kogte æg. Men det smagte nu godt, så nu kan jeg også sige at jeg har prøvet det også.  Til dessert var der vandmelon og ananas.

Efter frokost holdte vi en god pause inden vi igen kørte ud og se dyr omkring kl. 15. Det var rart at få en pause når solen var på sit højeste for ellers var det virkelig varmt at køre.

Vi så igen en masse spændende dyr, og var hjemme igen omkring kl. 18 var der var popcorn, mango juice og the klar til os. Vi spillede lidt kort og kl. 19:30 var der aftensmad.
Det startede med en agurkesuppe med brød, og derefter kartofler og grøntsags gullasch. Egentlig kunne jeg ikke spise det hele men endte med at gøre det alligevel fordi det smagte så godt. Til dessert var der mango, ananas og appelsin.

Da vi var færdige var det tid til at få børstet tænder og ellers gik vi bare i seng for der skete ikke så meget i lejren.

Jeg var spændt på om jeg kunne sove men det gik egentlig okay med at falde i søvn men efter et par timer vågnede jeg fordi jeg skulle tisse, så jeg måtte vække Marija for at vi sammen kunne gå over på toilettet. Der var en masse lyde så vi nærmest løb derover og vi syntes at toilettet var ubeskrivelig langt væk.

Men vi kom derhen sikkert, fik tisset og kom sikkert tilbage til teltet igen. Der var igen en masse lyde som jeg tror kommer fra aberne men jeg faldt da i søvn igen så natten havde været bedre end den forrige.

Søndag d. 28/05

I dag skulle vi lidt tidligere op fordi vi skulle spise kl. 7 og køre kl. 08.

Igen startede det med et dejligt bad og morgenmaden bestod igen i dag af ristet toastbrød, omelet og pandekager. Til dessert var der banan og vandmelon. Egentlig en ret lækker morgenmad som jeg godt kunne vænne mig til at spise men jeg tror ikke jeg ville gide at stå og lave det til mig selv hver morgen 😉

Vi endte med først at køre kl. 08:30 fordi vores guide og kok ikke kunne få snøvlet sig færdige med at pakke sammen.

Vi kørte lidt rundt i Serengeti og kiggede efter dyr inden vi fandt lejren ved Ngorongoro. Her satte vi kokken af og kørte videre med max.

Vi kørte ned i krateret som er kommet efter en vulkan for mange, mange, mange år siden. Det var så ubeskrivelig smukt og var meget forskelligt fra Serengeti som var meget tørt, hvorimod her var der frodigt og grønt over alt.

Vi så en masse dyr og endte med at holde ved en sø hvor der er mange flodheste og spiste vores frokost her.

Frokosten var en lunchbox som indeholdte: Toast med gulerod og smør, pirog med stegte grøntsager,  små kager, banan, kyllingelår, juice, pandekage, æg og søde kartofler – altså man skulle tro at vi var på opfedningstur og ikke safari med de mængder mad de serverer, men okay hellere lidt for meget end lidt for lidt.

Efter frokost kørte vi rundt om en større sø og så mange flere dyr og så kørte vi ellers tilbage til lejren, hvor vi skulle op, op og op men jo længere vi kom op jo mere smuk blev udsigten og vi stod op begge to hele vejen op og bare nød udsigten.

Vi var tilbage i lejren omkring kl. 16, og slappede ellers af med film og kortspil. Vi var dog nødt til at ligge os ind i teltet for hold nu op hvor var det koldt i lejren! Og jo mørkere det blev jo koldere blev det. Vi havde begge to flere lag tøj på og frøs stadig.

Men da vi kom ud til bordet igen og der var the og popcorn hjalp det lidt. Til aftensmad var først grøntssagssuppe med brød som var virkelig tiltrængt da det hjalp lidt med at få varmen. Bagefter var der spaghetti med kødsauce! mums ligesom derhjemme 🙂

Nogle af de andre campister drak virkelig igennem og en af dem var virkelig fuld og kunne ikke sidde op på en stod uden at falde ned – til stor gene for de to personer som bagved hende men som ofte fik besøg af hende, men samtidig også til stor morsomhed for os andre.

Efter maden lagde vi os ind i teltet igen og så slutningen af en film inden vi gik ud for at børste tænder. Da jeg kom ud på badeværelset sad den største græshoppe jeg nogensinde har set :O

Tilbage i teltet og nu handlede det ellers om at bare pakke sig ind i en masse lag tøj, tæppe og sovepose, men alligevel frøs jeg!.

På grund af at vi havde drukket så meget the og spist så meget suppe skulle jeg selvfølgelig op og tisse igen midt om natten og måtte igen vække Marija for at komme op. Men her følte vi os lidt mere sikre fordi vi før på aftenen havde set to mænd med geværer gå rundt og holde øje med dyr for at vi skulle være i sikkerhed.

Tilbage i teltet igen, og to sekunder efter væltede det ned med regn. Alt inde i teltet endte med at blive vådt fordi det enten regnede ind eller også kom der kondensvand. Så vi måtte i fugtigt tøj, droppede badet og ellers bare op og få noget morgenmad – vi var de sidste i hele lejren til at stå op så vi havde det hele for os selv.

Morgenmaden bestod igen i dag af pandekager, ristet toastbrød og omelet. Vi drak igen en masse the for at kunne holde os varme og til dessert var der ananas og appelsin.

Efter morgenmad skulle alt pakkes sammen og ellers var det tilbage til familien igen.

På vejen stoppede vi lige og fik købt nogle souvenirs.

Hjemme var familien stadig på arbejde så havde nogle timer for os selv så vi kunne lige slappe af og jeg fik vasket noget tøj hvilket var tiltrængt fordi alt mit tøj fra safari var enten vådt eller beskidt.

Og hvilke dyr så vi så?

På safari turen så vi alle slags dyr.

Vi så “The Big Five” som består af: Løve, Næsehorn, Elefant, Buffalo og Leopard.

Vi så leoparder to gange hvilket er usædvanligt fordi de er normalt meget svære at finde. Vores guide brød også reglerne et kort øjeblik for at vi kunne komme tæt på og tage gode billeder af leoparden.

Derudover så vi tusinde vis af antiloper, også forskellige størrelser og arter.

Vi så også flodheste, og nogle af dem var ude af vandet hvilket man heller ikke ser hver dag.

Vi så også den største antilope art der findes hvilket man normalt heller aldrig ser i midten af Serengeti da de hører til i den nordlige del.

Da vi så næsehornet stod det også op hvilket også er sjældent da de normalt altid ligger ned.

Derudover så vi selvfølgelig også giraffer, vortesvin, gazeller, gnuer, hyæner og gepard.

Vi så også hundredevis af forskellige fuglearter fx flamingoer, strudse, storke og ørne.

Vi så også flere forskellige abearter fx bavianer.

Så alt i alt har vi set utroligt mange dyr og det er ikke til at holde helt styr på hvad vi har set og hvad vi ikke har set.

Nedenunder har jeg lagt nogle af billederne ind men jeg vil ikke ligge alle ind da jeg har tager over 1400 billeder på safarituren.

 

 

 

 

 

Mandag d. 22/05

I dag var jeg stadig syg men er nu startet på antibiotika som gerne burde hjælpe. Jeg har ikke rigtig så meget appetit men får spist lidt mariekiks og lidt tørt toastbrød, og drukket en masse vand.

Det er ikke særlig sjovt at være syg så væk hjemmefra. Det eneste man har lyst til er bare at ligge hjemme i sin egen seng.

Jeg fik sovet et par timer men bliver vækket ofte af vores Maid som mener at jeg lige skal op og have lidt at spise, og lidt mere at spise og så lidt at drikke.

Men jeg har fået ryddet lidt op på værelset og fået lidt frokost. På vejen hjem fra arbejde har Marija taget yoghurt og cola med hjem hvilket er skønt – min mave elsker yoghurt og cola i disse dage.

Dagen har været lidt lang men der er ikke så meget at lave når man er syg og der intet wifi er.

Til aftensmad har vi fået ris, gullasch med kokosmælk, noget mix med stegte bananer(bananerne de bruger til det er bananer som endnu ikke er modne nok til at spises og det smager lidt som kartofler), avokado og vandmelon.

Til aftensmaden var vores værstfar der ikke da han skulle skynde sig ud til et trauma. Selvom han er månedslønnet arbejder han langt mere end 10 timer hver dag. Nogle gange er han også af sted i weekenden. Han tjener gennemsnitlig mellem 9000 og 12000 men arbejder hele tiden for som han siger er det nødvendigt og hans pligt – måske nogle danske læger godt kunne lære lidt af hans indstilling.

Efter maden sad vi bare og snakkede lidt og ellers gik vi i seng.

Tirsdag d. 23/05

I dag havde jeg fået det noget bedre men var alligevel ikke helt på toppen men valgte at tage på arbejde alligevel. Det var meget rart at komme afsted og noget mere sjovt end bare at skulle ligge derhjemme.

Til at starte med fik jeg den sædvanlige morgenmad, hvilket er begyndt at blive lidt kedeligt men det går nu nok – lyst toastbrød mætter bare ikke så meget.

Vi startede dagen ud med at gå på labour ward som er fødegangen. Vi startede ud med at få en kort gennemgang af nattevagten for lige at høre hvad der var sket i løbet af natten.

Da vi var inde ved en patient fik jeg lov til at holde hendes mega søde nyfødte datter fordi de skulle have skiftet lagnet hos patienten. Hun havde blødt en del om natten og da hun har stået op i omkring 5 minutter er hun ved at dejse om og Marija når lige at gribe hende og få lagt hende over på sengen sammen med en anden sygeplejerske. Hun er ikke rigtig så meget kontaktbar men de giver hende noget væske og vil vente og se hvad lægen siger.

Derefter gik vi en runde sammen med lægen, hvor han fortalte hvad der skulle ske med de forskellige.

Efter vi har gået runden med lægen skete der ikke en skid mere på labourward for der var ingen kvinder som var gået i fødsel så intet at se mere her i dag.

Vi valgte derfor at gå til Theater for at se på nogle operationer.

Vi fik set et par stykker, og den sidste var en mand som havde en fraktur flere steder i overarmen og som skulle have sat nogle skruer i.

Da jeg er nysgerrig og gerne vil se står jeg lidt tæt på og det ender med at jeg får blod på alt tøjet og i ansigtet da det sprøjter fra de instrumenter kirurgen brugte. Jeg må åbenbart tiltrække blodet 😉

Efter arbejde havde jeg tænkt på at jeg ville løbe en tur på løbebåndet hjemme ved familien men pludselig væltede det ned med regn – værre end jeg nogensinde har oplevet det hernede så løbebåndet var vådt og jeg opgav – nå men så blev det til lidt træning indendørs inden vi skulle med taxi til The Blue Heron for at spise sammen med nogle af de andre danske piger.

The Blue Heron var vi blevet anbefalet af nogle på Danish og det levede op til de anbefalinger vi havde fået.

Jeg delte en pizza med en af de andre samt en tenderloin bøf, med pommes og stegtegrøntsager – det var vildt godt. Til dessert fik jeg en chokolade cookies og det er nok den tørreste cookie jeg nogensinde har smagt. Men okay alt i alt kom jeg af med lige under 100 kroner så jeg har vidst intet at klage over.

Vi kørte i taxi frem og tilbage til The Blue Heron og køreturen var på godt en halv time og alt i alt gav vi 60.000 shilling for 6 mand(omkring 30 dollars = 210 kr) og han sad og ventede ude foran restauranten i alt den tid vi sad og spiste der.

Da vi kom hjem var hele byen mørk for der var strøm afbrydelser.

Onsdag d. 24/05

I dag var ingen anderledes dag så op kl. 06:30 og spise morgenmaden – the same as usual.

–        Dog med undtagelse af at vi sad i total mørke for der var stadig strømafbrydelse.

Men vi fik noget at spise og vi kom ud af døren og af sted til hospitalet – for sent som altid 😉

Jeg var meget træt og faldt halvt i søvn på vej til hospitalet – natten havde været lang for jeg HADER når det er alt for mørkt og man INTET kan se – jeg går nemt i panik når jeg intet kan se.

I dag valgte vi at se på operationer hele dagen da der heller ikke var nogen der var ved at gå i fødsel i dag – det er som alle afrikanske kvinder føder om aftenen eller om natten.

Der var heller ikke strøm halvdelen af dagen på trods af at der skulle udføres operationer men det var de vant til, så frem med mobilen for at få noget lys.

Den første operation vi var til var en gammel mand som skulle have fjernet en meget forstørret prostata. OG det vilde ved den var at jeg fik lov til at assistere ved operationen – det var så vild en oplevelse.

Da vi havde fået fri og var kommet hjem var det mega godt vejr og jeg fik ENDELIG løbet mig en tur – tiltrængt men hold nu op en dårlig form jeg har fået mig 😉 Det må vi lave om på!.

Men det var utrolig varmt og jeg kunne SLET IKKE komme af med varmen igen, jeg kogte resten af dagen.

Vi fik bestilt hotel til Zanzibar så alt til Zanzibar er nu overstået – YES Nu skal det bare blive den 22/6 og så skal vi til Zanzibar- men det sker også hurtigt for tiden flyver afsted.

Til aftensmad fik vi en af Marijas yndlingsretter – ikke lige en favorit hos mig. Vi fik chapati(pandekager som jeg synes er meget tørre) med forskellige fyld i. Og for vidst nok første gang var der ikke avokado men i stedet var der banan.

Vi slappede af efter maden og gik tidligt i seng – det bliver vidst en vane at sove mindst 9 timer hver nat 😉

Torsdag d. 25/05 2017

(igen) i dag op og have noget morgenmad kl. 06:30. I dag var der også pølser til morgenmaden. Dagen starter bare godt når man kan få nutella og banan selvom alt andet er ved at være lidt kedeligt.

Vores værtsfar skulle ikke op før senere for han havde været på hospitalet til kl. 23 i går aftes pga. traumer og igen i nat fordi der var kommet en ind som desværre døde fordi han var kommet ind alt for sent.

Så han sov længe og mødte lidt senere. Da vi kørte lagde jeg mærke til at igen har deres 5 årig søn ingen sele på og han sidder heller på noget børnesæde eller noget – det kender de vidst ikke til. Det er utroligt at de ikke er opmærksomme på bare selen taget ibetragtning af hvor mange uheld der sker hernede.

Men vi kom for en gangs skyld lidt tidligere af sted så vi nåede lidt mere af kirken i dag. Jeg har ikke så meget imod kirke, slet ikke, det jeg ikke er vild med er når de stiller en kurv frem og så har alle ellers bare at betale nogle penge til kirken.

Men til sidst i gudstjenesten blev der åbenbart lige holdt en lille aktion på æg.

Jeg gik i dag på theater for at se operationer da der alligevel ikke var nogen der skulle til at føde.

Der var kun operation lige nu men den var meget spændende. Det var en dreng som havde fået et hul på tarmen og det skulle de nu til at finde. De fandt det efter 20 minutters søgen og alle tarmene ude af kroppen – de var meget grundige men fandt hullet og fik ham lappet sammen – men da han alligevel nu var åben fjernede de også lige blindtarmen – jeg ved virkelig ikke hvorfor for den var ikke betændt og fejlede ikke noget men de fjernede den bare.

Da klokken var 13 tog vi fri og tog ud på Rivertrees for at få noget Wifi.

Vi slappede af resten af dagen der og fik badet lidt i poolen inden vi skulle hjem igen. Det er virkelig dejligt med lidt luksus midt i ingenting. Og vi skal kun lige købe lidt at drikke og så må vi være her så længe vi vil.

Jeg fik mig også lige en brownie med is bare fordi jeg lige kunne! 😉

Jeg håber at i har det godt i Danmark.

I morgen kl. 06 smutter vi på safari og er først hjemme på mandag(sent). Jeg skriver et nyt oplæg når jeg er hjemme igen!

Hav det godt så længe 😊 ❤

Nu kom jeg endelig af sted til Rivertrees og fik noget Wi-fi.

Jeg har heller ikke fået skrevet så meget de sidste par dage da jeg først på ugen var syg, men få gjort det senere.

Jeg vil her ligge en masse billeder op fra de sidste 10 dages tid, så jeg håber at i vil nyde dem.

Knus fra Astrid – Enjoy!

 

Billederne må I, i dag tænke jer til. Jeg ligger dem op på indlægget når jeg får Wifi igen 🙂

Mandag d. 15/05

Klokken 06:30 ringede vækkeuret atter igen og det var tid til at starte endnu en uge på hospitalet.

Morgenmaden bestod af æg, the, vandmelon, ristet toastbrød men smør og jam og selvfølgelig en med nutella og banan – så kan det ikke gå helt galt!

Vi kom ret sent af sted mod hospitalet så desværre nåede vi heller ikke kirke i dag.

Vi fik klædt om og vidste ikke helt hvad dagen skulle byde på, men vi valgte at gå sammen i female ward for at se om vi kunne finde den sygeplejerske vi havde fulgt med et par dage. Desværre var han ikke på arbejde men vi fandt en anden sygeplejerske som vi før har set fordi hun har været nattevagt.

Vi startede ud med at skulle gå runde med lægen, ligesom stuegang herhjemme, for at se hvad der skulle gøres i dag. Lægen var utrolig sød og hjælpsom til at forklare hvad de forskellige patienter fejlede og hvad deres prognose er/var. Han lyttede også til hvad vi havde observeret også selvom han fortalte at det ikke er normalt at sygeplejerskerne kommer med deres observationer, men han synes det lød relevant og valgte derfor at lytte til os. – Vi var nemlig bekymret for en kvinde som havde benet i træk(pga. femurfraktur) og som prøvede at kravle ud af sengen og kunne ikke finde ud af hvad det hun havde i benet. Hun var meget confus og urinen lugtede kraftig, og hun havde kateter og det tydede derfor stærkt på at hun havde en UVI – endelig er vores viden nyttig og vi kunne bruge vores observationer til noget nyttigt.

Sygeplejersken vi fulgtes med i dag lod os egentlig ofte lidt i stikken og gik ofte selvom hun ikke havde forklaret hvad det var vi skulle så pludselig stod vi bare der på en stue uden nogen form for kommunikation til patienterne. Men vi formåede ved hjælp af håndtegn og småfraser at få ordnet det vi troede at vi skulle.

Kvinden med dem åbne femurfraktur og tryksåret som har været her i et stykke tid nu, fik vi fortalt at grunden til at hun ikke kan få en operation er fordi hun ikke har et så godt hjerte og hendes blodtryk er lavt – de sidste par gange har det ligget på nogle og 80-stykker over nogle og 50-stykker. Men der bliver ikke gjort noget ved det. Hun får hverken væske, medicin eller andet til at hjælp på noget – eller jo hun får en vitaminpille.

Jeg spurgte hende hvorfor at hun ikke fik noget imod smerterne som det mindste, men fik svaret at det gjorde man ikke når man var indlagt længe, da det var noget med at hjernen skulle vænne sig til smerterne eller noget i den retning.

Men selvom at sygeplejersken lod os lidt i stikken var hun utrolig grundig og dygtig til sårpleje, og var den eneste, som jeg har set, som har renset kvinden med det kæmpe tryksår ordentlig og fjernet alt dødt væv fra.

Det var nu tid til frokost, som igen bestod af min dejlige rugbrød, oksekød og ost og min vanlige banan – det er og bliver altså bare godt! Jeg havde i fredags købt en mange som skulle spises senest i dag så den røg også lige ned til frokost – så var jeg altså også mæt! 😉

Vi blev, efter sårskiftene, runden med lægen og frokost, kaldt ind af en anden læge som synes vi skulle med ind til en konsultations hos en dreng på 7-10 år. Da vi kommer ind i rummet ser vi drengen med den største fod. Den var så stor at det så ud som om at hvis man prikkede den med en nål så ville den springe. Lægen fortalte at grunden til at foden var blevet så stor var fordi han havde en ondartet tumor i foden som havde vokset gennem det sidste års tid. Familien havde ikke taget drengen til lægen eller et hospital før nu fordi de havde gået til lokale medicinmænd, som bruger urter og naturmedicin, men det har selvfølgelig ikke kunnet fjerne en tumor. Den stakkels dreng har nu ikke anden udvej end at skulle have amputeret sin fod som minimum. Han skulle samme dag til yderligere undersøgelser for at se om hvor langt oppe foden skulle amputeres.

Jeg gik rundt med ondt i maven resten af vagten velvidende om at i morgen eller overmorgen skal den lille dreng have sin fod/ ben amputeres pga. kultur og religion. Måske kunne den have været redet hvis de var kommet ind noget før.

Til slut i vagten gik vi op på fødselsafsnittet hvor vi så to nyfødte børn ligge under varmelampen. De var fra hver sin mor men lå ved siden af hinanden og det er imponerende hvordan de kan se forskel på dem, og at de tør ligge dem ved siden af hinanden uden at børnene har nogen former for identifikation på sig (fx armbånd som i Danmark). Moderen til det ene barn havde lige lagt sig ind for at sove for hun var blevet lidt træt 😉

Efter vagten kørte vi forbi supermarkedet og købte lasagneplader for på fredag skal vi lave mad til familien. Vi vil lave lasagne, og vandmelonsalat og tomatsalat og til dessert vil vi bage en banankage.

Da vi kom hjem slappede vi lidt af og snakkede lidt med familien.

Aftensmaden var lidt forsinket fordi familien havde besluttet at vi skulle grille nu hvor vejret var så dejligt. Men vi skulle have grillet ged, kålsalat, chips(pommes fritter), friturestegt banan, vandmelon og avokado. Det grillede ged smagte utrolig godt!

Efter aftensmaden så jeg lidt film og vi fik snakket med safariguiden som familien kender. Vi fik planlagt safarien og vi besluttede os for at vi tager en privat bil, så det kun er Marija og jeg som er på safari i den bil. Vi skal være på safari i 4 dage – altså 3 nætter. Vi skal se Ngorogoro og Serengeti nationalpark. Det blev lidt dyrere men sådan er det. Vi fik det vi gerne vil have og har okay tid til at se tingene i, så det er okay at det bliver lidt dyrere.

Tirsdag d. 16/05

I dag igen ringede vækkeuret igen klokken 06:30 og til en dejlig overraskelse var der lavet pandekager da vi stod op – mums. Det bedste var pandekagen med nutella og banan! Jeg kommer helt sikkert til at kunne trille hjem herfra! 😉

Efter morgenmaden kom vi aaaaalt for sent af sted igen – det er ikke særlig fedt men vi er begge altid klar før tid så det ikke er os de venter på men alligevel kommer de altid sent ud af døren, så heller ingen kirke i dag.

Vi fandt den sygeplejerske vi har fulgtes med et par gange og som er god til at fortælle og forklare.

Vi var inde og skifte forbindinger hos kvinde med store brandsår og det undrede os begge hvorfor forbindingerne kun bliver skiftet en gang i døgnet – derhjemme vil det være oftere. Hun har været på sygehuset i over 4 måneder så hendes regning er endeløs og jeg tror ikke hun nogensinde får betalt den af.

Kvinden med det store tryksår og femurfraktur har virkelig dårlig ernæringstilstand, og ses tydeligt fordi hendes sår aldrig rigtig bliver bedre. Hendes hud nærmest smuldre fra hinanden og det hjælper ikke på det at sygeplejerskerne og søsteren som passer hende, rykker hende frem og tilbage samt rykker i lagner så der bliver skabt store friktioner på hendes hud. Blandt anden røg meget af skindet af da der blev pillet en forbinding af.

Det blev tid til at skulle skifte forbindinger i rum nr. 2 hvor der ligger to utrolige søde kvinder, som altid er i godt humør og som hører musik – i dag var ingen undtagelse. Vi fik skiftet forbinding hos hende som skulle have skiftet og vi grinte meget sammen med det. Det endte med at vi begge dansede lidt med dem og fik et flot pandebånd af den ene og armbånd af den anden. Pandebåndet havde dog lidt svært ved at blive på hos Marija 😉 Men sjovt det havde vi. Nederst har jeg vedlagt et billede fra vores tur inde på rum nr. 2.

Det var nu blevet tid til frokost og den bestod af det samme som i går – man bliver aldrig træt af rugbrød!

Efter frokost gik vi op og aftalte med fødselsgangen at vi ville komme og følges med dem hele næste uge.

Efter gik vi ind og så en operation som varede godt og vel 2 timer med det hele. – en ting jeg ikke forstår er når de gør hende klar og giver IV-væske, og så bare lader hende ligge mens de selv lige går ud og spiser.

Under operationen var der musik der kørte fra en computer og alle dem som ikke var direkte involveret i operationen sad og så på youtubevideoer eller kiggede på facebook 😲.

Da vi fik fri kørte vi hen og hentede Jensen og gik på Ibes med ham. En fastfood restaurant lige ved Jensens skole som vi var blevet anbefalet – mums det var godt 😃 og selvfølgelig sluttede vi med en is.

Da vi kom hjem ville jeg gerne løbe lidt på deres løbebånd men vi kunne ikke få det til at virke men så styrketrænede jeg lidt i stedet hvilket også var virkelig skønt.

Så en tur i bad og så ellers bare ind under dynen og slappe af med en film resten af aftenen.

Onsdag d. 17/05 2017

Da vi vågnede var det begyndt at regne igen. Vi havde ellers lige håbet på at regnsæsonen så småt var ved at være ovre, og da vi også skulle til Arusha i dag havde vi håbet på lidt tørvejr.

Men vi skulle på arbejde uanset hvad, selvom det var en af de morgenener hvor man bare ikke har nemt ved at komme ud af sengen. Men op kom jeg, og det hjalp med min rutinemæssige toastbrød med nutella og banan 😃 I dag havde mama Villa lavet nogle boller som mindede om dem vi fik den anden dag, dem der hedder Boms, men jeg synes at dem vi fik i dag smagte at fiskefrikadeller – ikke at det var en dårlig ting bare ikke lige det man regner med når man tager en bid og tror det smager af boller.

Vi kom aaaaaaalt for sent igen men det er snart ved at gå op for mig at når de siger at vi kører kl. 07:45 passer det nok meget bedre med at vi kører kl. 08:00-08:15, selvom arbejdsdagen starter med kirke kl. 08. Men det er lidt som om det der tager tid om morgenen er at få deres søn Jensen gjort færdig – han tager 100 år om at spise morgenmad, hvis ikke hans mor sidder sammen med ham ligger han over bordet og sover.

Vi kom til hospitalet, med vores værtsfar Sam bag rettet og det går i hvert fald ikke stille for sig når han kører 😉

På hospitalet startede vi i womens ward men da en kvindelig patient skulle til operation, så vi vores snit og gik med og så to andre operationer i dag. Den første patient var en kvinde som skulle have fjernet dele eller skjoldbruskkirtlen fordi den var forstørret. Inden hun var kommet til operation havde de målt hendes blodtryk til 201/107, men hendes puls var kun 68. Det var et meget højt blodtryk, men de valgte at operere hende alligevel, for hun havde problemer med at synke og det var til stor irritation for hende.

Det var vildt spændende at få lov at følge med i, og lægen ville gerne svare på vores spørgsmål, men der var samtidig nogle ting han forventede at vi kunne, men det kan til tider være svært af to grunde: 1. det er til tider svært at forstå hvad de siger på gebrokken engelsk 2. jeg kender måske til ordet eller til tingen på dansk men ikke på engelsk

Samtidig vidste vi heller at vi skulle til operation så vi kunne forberede os på hvad det var der skulle ske.

Den anden operation var en lille pige på 10 år som skulle have fjernet en betændt blindtarm og samtidig også have fjernet navlebrok.

Begge kvinder var meget utrygge og der var ingen der beroligede dem, og der var heller ingen familie til den lille pige. Men hun klarede det meget godt taget alt i betragtning.

Da klokken blev 12:30 var det tid til lidt frokost og så ellers med en DalaDala ind til Arusha så vi kunne få handlet det ind vi skulle bruge til på fredag. Eller det vil så sige på lørdag for vi har fået lavet det om så vi kan komme med de andre piger fra Metropol til vandfaldet ved Kilimanjaro.

Da vi havde handlet færdig, tog vi på markedet hvor jeg fandt en lækker buksedragt og en flot lang kjole til under 120 kroner i alt – jeg elsker deres priser 😃 Det er godt at jeg har en masse ting som ikke skal med hjem herfra med alt det tøj jeg får købt!

Nå men det blev tid til at komme hjem for alle på markedet blev lige lidt for meget til sidst med alle dem henvendte sig til os.

Vi skulle hjem og valgte at finde en DalaDala, men inden vi kom til Leganga supermarked som ligger 5 km fra vores hjem, havde vi skiftet 2 gange DalaDala. Vi skulle have mørk chokolade til vores banankage og det mindste man kunne købe var 1kg chokolade, og vi skulle kun bruge 100 g. Nå men der var ikke andet for at vi måtte købe det og så spise de sidste 900 g!

Efter supermarkedet fandt vi en anden DalaDala, som kørte ca. 200 meter og så skulle vi skifte en gang til. De kører lidt som de vil og chaufførerne skændes hele tiden med hinanden.

Da vi endelig kom hjem var vi fuldstændig smadret, og der var intet strøm i huset så Jensen ville lege, og kunne ikke forstå at vi ikke kunne spille spil på nettet, men ingen af os havde energien til det lige nu. Men heldigvis kom strømmen tilbage efter en times tid og så gik han ud og så sine tegnefilm.

Til aftensmad fik vi Chapati(madpandekager), avokado, fyld og frugt.

Efter aftensmaden gik vi bare tidligt i seng for vi var helt udmattede.

Torsdag 18/05

Torsdag skete der ikke så meget. Jeg blev hjemme fra hospitalet da jeg ikke følte mig tilpas. Det hjalp dog da jeg fik sovet et timer men det var heller ikke mere end lige et par timer jeg fik på øjet før vores Maid kom og bankede på for nu skulle jeg op og have noget at spise.

De går meget op i at man får noget at spise hvis man har det lidt dårligt. Men efter lidt mad gik jeg ind og sov lidt mere og til middagstid havde jeg det egentlig okay igen.

Efter en rugbrødsmad fik jeg kigget lidt på opgaver fra skolen som jeg alligevel lige så godt kunne gå i gang med for jeg kunne ikke sove mere – jeg skulle jo også gerne kunne sove lidt når det var aften igen 😉

Ved en 3 tiden tog jeg en Daladala ind til byen og mødtes med Marija og Mama Villa for at få hævet nogle dollars til vores safaritur næste weekend. Først skulle jeg have hævet shillings – jeg endte med 1.600.000 shillings i kontanter hvilken var lidt vildt at gå rundt med – det svarede så kun til lidt over 650 dollars men det virkede bare så voldsomt.

Jeg var blevet advaret om at det kunne være meget dyrt at få vekslet til dollars men kursen var faktisk bedre end hvis jeg havde vekslet i Danmark så det passede jo meget godt.

Efter gik vi på marked og fik købt grøntsager ind til på lørdag når vi skal lave mad til familien.

Ellers slappede vi bare af resten af dagen og jeg kan faktisk ikke engang huske hvad vi fik at spise selvom det i skrivende stund kun er 24 timer siden 😉

Fredag d. 19/05 2017

I dag kunne vi sove lidt længere for vi havde studiedag og skulle på tur med nogle af de andre danske piger til vandfaldet på Kilimanjaro.

Morgenmaden var den samme og kl. 09:30 blev vi hentet af vores taxi sammen med de andre piger.

Vi skulle i alt give 150.000 shillings for en hel dag med frokost og taxi frem og tilbage som guide til både vandfaldet og til en lokal kaffeplantage. Det svarede til godt og vel 450 kroner så det var overhovedet ikke galt.

Vi kørte lige ud, lige ud og lige ud til Moshi, lidt længere end det og så ellers 30 minutter op af et bjerg var vejene var godt som ikkeeksisterende. Men det var sjovt nok, man skal bare ikke have en tendens til at blive køresyg.

På kaffeplantagen fik vi lov til at se hele processen hvordan de først tørrer kaffebønnerne og så morter dem for at få de forskellige skaller af, så derefter rister dem over et bål og så morter dem for så at have friskmalede kaffebønner. Det var utrolig spændende at se og hver gang der blev udført et led i processen både sang og dansede alle der kunne. Vi kunne dog klappe med men vi fik også lov til at prøve at morte.

Efter dette fik vi frokost, som bestod af: en toast med gulerod og agurk, en sandkage, et æble, en natural yoghurt, en juicebrik og et kyllingelår. Det faldt ikke helt i alles smag med det var nu okay og var langt bedre end ingenting.

Så kunne vi få lov til at købe kaffen og derefter gik turen til vandfaldet.

Vi fik af vide at turen ville tage cirka 15-20 minutter men da der var gået 40 minutter var endnu ikke fremme og var det først efter 1 times gåen. Men turen var utrolig flot og var alt mudderet og op og ned stigningerne værd. For hold nu op et flot vandfald vi kom frem til.

Vi blev alle gennemblødte da vi kom frem til vandfaldet da det sprøjtede op når det ramte jorden.

Efter et par minutter hvor vi alle fik tager billeder og videoer gik turen tilbage. På vejen så vi flere kamæleoner og jeg kunne ikke dy mig for at lige skulle prøve at holde en eller to.

Da vi kom tilbage til udgangspunktet var det ellers bare på tide at komme hjem – vi havde trods alt en køretur på godt og vel 2 timer.

Tilbage til huset var der så småt ved at blive lavet aftensmad men vi kunne lige nå at bage banankagerne så vi ikke behøvede det i morgen.

Til aftensmad fik ris med oksekød og ærter, bønneblanding, en salat af tomater og gulerødder og bananer.

Jeg fik sammen med Jensen lagt chokolade på banankagen og der var desværre lidt chokolade til overs så vi kunne jo lige dyppe ananassen fra i går ned i chokoladen 😉

Så var det ellers var tid til lidt afslapning og lidt opgaveskrivning.

I morgen skal vi til Rivertrees Coutry Inn og svømme i poolen og have frokost sammen med de piger vi var på tur med i dag.

Lørdag d. 20/05

I dag var vi på rivertrees med pigerne og spise frokost.

Dagen startede godt ud med pandekager til morgenmad.

Marija skulle ned og veksle til dollars for i dag skulle vi betale vores safaritur.

Efter hun havde været væk over 2,5 time blev jeg godt bekymret og fik vores værtsfar til at køre mig ud for at kigge efter hende. Men efter at vi havde kigget efter hende 3 forskellige steder ringede mama Villa at Marija lige var kommet ind af døren – skønt!.

Vi skyndte os at tage en Daladala ud til rivertrees hvor de andre ventede med at spise frokost til vi kom. Jeg fik en lækker salat og Marija fik Fish n’ Chips.

Lige pludselig væltede det ned med regn så vi måtte tage turen hjem i regnvejr og vi skulle også lige forbi supermarked for at hente salat til i aften.

Da vi kom hjem begyndte vi at lave maden til aftensmaden som i dag stod på lagsange, vandmelonssalat og en almindelig salat. De var vilde med det.

Til dessert fik vi banankage som vi havde bagt i går og den var de heldigvis også vilde med.

Alt i alt var det en skøn ”danish day”, og vi havde haft pyntet op med danskerflag overalt og de var vilde med det.

Efter maden var vi godt trætte og gik derfor lidt tidligere i seng og håbede at kunne få en god lang nattesøvn. Men det skulle ikke ske.

For pludselig fik jeg feber og desværre også dårlig mave.

Heldigvis ligger der et toilet inde på vores værelse for det var der også brug for hele natten.

Jeg tror det er kommet af at jeg har spist salat og dette er jo skyllet under vandet fra hanen som ikke er rent drikkevand.

Søndag d. 21/05

I løbet af natten havde jeg ikke fået sovet så meget så jeg blev i min seng hele dagen, og i nærheden af et toilet. Jeg havde ikke lyst til andet da jeg stadig havde dårlig mave – øv!

Men Marija var så sød i dag at vaske alt vores tøj og handle ting ind til mig sammen med mama Villa – så kunne hun også få vekslet de sidste dollars.

Om aftenen kom Tanya fra hospitalet og spiste med og hun havde nogle gode råd til mig.

I morgen vil hun tage noget antibiotika med og se om det ikke kan tage de bakterier som har givet mig dårlig mave – jeg vil også hellere have noget hun har med fra Belgien end det de har hernede. Hun fortæller nemlig at man ikke altid helt kan regne med det som der er i.

Beklager at det er så længe siden at jeg har skrevet men vi har intet wifi i huset for de GB de havde er brugt op og jeg ved ikke hvornår der bliver fyldt mere på!

Kærlig hilsen og mange knus fra Tanzania.

Ps. Jeg håber at i alle har det godt i Danmark og jeg savner jer meget!

Onsdag d. 10/05

Dagen startede som sædvanligt med god morgenmad. Den bestod af nogle boller som vidst nok bliver kaldt for Boms, som er bolledej som er friturestegt, så lidt ligesom en donut. Jeg fik en med nutella(det var bare godt) og en med smør. Derudover var der også frugt og pølser.

Vi kørte til hospitalet lidt forsinket fordi Jensen deres yngste på ingen måde er et morgenmenneske 😉

Men af sted kom vi men vi nåede desværre ikke den daglige morgengudstjeneste.

Det første vi gjorde på hospitalet var skift af sårforbindinger som vi mere eller mindre gør hver morgen indtil omkring frokost.

Jeg undrede mig over at næsten ikke patienter har puder at ligge med og ligger derfor bare med hovedet på madrassen, hvilket ikke må være særlig behageligt.

Derudover lagde jeg mærke til at det ikke var alle sår forbindinger som blev skiftet hver dag men kun nogle af dem. Deriblandt forbindingen til topkateter. Men i dag fik jeg vist og undervist 2 af de mandlige sygeplejerske hvordan de bedre kan forbinde topkateter så de både holder bedre og holder flere bakterier ude og ikke behøves at blive skiftet hver dag. Det var rart at føle at man gør bare en lille forskel for det kan til tider være virkelig svært når man ved at tingene ville kunne gøres så meget bedre hvis de bare havde ressourcerne til det.

Da klokken blev 12 var det tid til frokost og Marija var blevet dårlig og gik derfor hjem. Til frokost fik jeg et æble, en tomat og flere Boms – nogle med nutella og banan og andre med pølse og ketchup – helt ligesom at få et pølsehorn – mums!

Efter frokost var det tid til at patienterne skulle have medicin. Jeg lagde mærke til i morges at en ældre mand klagede over smerter i halsen, men først nu klokken 14 var der rent faktisk nogen som gjorde noget ved det – der skulle ikke andet til at han fik noget mod halsbrand og så havde han det godt igen. Det er utroligt at noget som så simpelt ikke bliver taget hånd om før. Mange af dem som ligger med åbne benbrud får først smertestillende nu – hvis de overhovedet får noget.

Når der gives medicin er alle journaler i papirform og sygeplejerskerne roder rundt i dem. De ved ikke hvem der ligger hvor og hvad de skal have. Måske har det fået før men det er bare ikke skrevet ned, men måske er der også gået to dage siden de sidst fik medicin.

Senere på eftermiddagen kom en kvinde tilbage fra operation og hun rystede helt vildt som om hun frøs. Hun havde 3 tæpper og en masse lagner på og virkede varm. Sygeplejersken jeg fulgtes med målte kun temperaturen i armhulen, hvilket jo ikke er et særligt præcist sted.

Men efter hun havde ligget og rystet i en time, valgte han til sidst selv at ordinere noget smertestillende som efter 10 minutter virkede og hun rystede ikke mere og faldt i søvn. Det er utroligt der skal gå en hel time efter en operation og ikke én spurgte om hun havde smerter.

Da jeg havde fri kørte vi forbi markedet hvor vi købte kæmpe avokadoer til kun 1,5 krone stykket (se størrelse på billedet nederst) og de er bare lækre!

Vi kørte også fordi et lokalt bageri på vejen hjem og her havde de rugbrød!!! – hvor har jeg bare savnet det 😃

Vi kom hjem og skulle så til supermarked for at hente gas og jeg tænkte at jeg lige ville køre med og finde noget pålæg til mit rugbrød – hvilket er nemmere sagt end gjort. Jeg fandt dog til sidst noget oksepastrami, salami og ost – det endte dog med at koste mig næsten 100 kroner for kun disse 3 ting 😲

Hjemme fik jeg smagt rugbrødet og det var lige som i Danmark!

Til aftensmad fik vi ris, banan, avokado, linser, kødsauce og kålsalat. Det er utrolig lækker aftensmad vi får her og kan virkelig ikke klage. Det er både maiden og vores Mama Villa som laver maden, som de nemt står og kokkerere i flere timer til os.

Efter aftensmaden blev det til lidt film og jeg føler til tider at jeg er virkelig usocial men jeg er så brugt efter hospitalet at jeg bare ikke har lyst til andet.

Torsdag d. 11/05 2017

Morgenmaden bestod i dag af toastbrød(ristet) med smør, jam og en med nutella 😃 Derudover var der også banan, vandmelon og hårdkogte æg som havde fået lige præcis det de skulle!

Vi kørte til hospitalet i øsregnvejr men kom sikkert frem og i dag var der ikke morgengudstjeneste men i stedet var der undervisning i forskellige typer af smerter og hvordan de skal håndtere dem. Godt nok var det de sagde på swahili men powerpointen var på engelsk så det var ikke noget problem at følge med.

Det var meget spændende og var noget man kunne tage med videre.

Efter aftensmaden gik vi på kvinde gangen for at prøve noget nyt i dag. Vi startede igen dagen ud med sårskift men det var nogle lidt større sår i dag end dem vi havde set de andre dage. Der var blandt andet en kvinde som havde fået et sår på foden og som var diabetiker. Hendes sår var nu blevet så stort at det gik ind til knogle og tåen skulle måske amputeres nu. Det så virkelig smertefuldt ud og jeg tvivler på at det sår nogensinde heler op, med den måde de renser sår på.

En anden kvinder så har et lårbensfratktur, havde nu fået et endnu større sår og knoglen stikker mere ud end den gjorde for et par dage siden og er mere betændt. Hun var i stærke smerter men hun fik aldrig noget smertestillende mens jeg var på arbejde(8-16). Det undrede mig også at de hælder honning i deres sår for at bedre helingen. Med lidt simpelt hjælp fik Marija og jeg vist sygeplejersken og familien hvordan de kunne placere puder under og imellem kvindens ben for at hun kunne ligge bedre og aflaste benet – hun var utrolig taknemmelig for vores hjælp.

Det er virkelig også utroligt hvordan familie, læger, sygeplejerske og alle mulige andre mennesker vader ind og ud af stuerne som om det bare er lige meget. Det er virkelig en forskel fra Danmark.

Det er virkelig svært for mig ikke at gå i gang med at give folk sengebad og hjælpe med personlig hygiejne men det er ikke sygeplejerskens opgave hernede, det gør folks familiemedlemmer. Så hvis de ikke har nogle, får de ikke hjælp til personlig hygiejne og de får heller ikke noget at spise så.

Men sygeplejerskerne gør virkelig hvad de kan med de ressourcer de har og med den viden de har fået under uddannelse.

Til frokost regnede det helt vild men det var nu hyggeligt at sidde under halvtag og nyde sin rugbrødsmad, vandmelon og banan.

Efter frokost var der intet at lave på nogle af afdelingerne så vi fik lov til at komme med ind og se to operationer hvilket var utrolig spændende.

Da vi kom hjem efter arbejde på hospitalet fik jeg kigget lidt på den opgave vi skal lave på skolen men opgav hurtigt igen.

Jeg tror det er godt at komme af sted for mig for jeg kan mærke at jeg er kørt godt træt i bøger og lektier.

Til aftensmad fik vi speghetti, Ugali, kødsauce, gulerødder og spinat, vandmelon og avokado.

Efter maden lå jeg og læste lidt i en bog men var så udkørt at jeg faldt hurtigt i søvn.

Fredag d 12/05 2017

I dag var det sygeplejerskens dag.

Morgenen startede ud med Toast – en med smør og jam og en med nutella og banana 😃 dertil en omelet med gulerødder og så bananer og vandmelon.

Da vi kom på hospitalet nåede vi lige at komme med til morgengudstjeneste(neeeej hvor var vi heldige).

Vi startede dagen på hospitalet med at skulle gå runde og lige se til patienterne. Vi skulle have skiftet sengetøj hos dem som havde behov for det men igen var det ikke blevet helt tørt og derfor fik vi lagt halv vådt sengetøj på sengene.

Da vi kom en kvinde som havde haft en blødning efter en abort for 3 dage siden bad vi hende om at kravle over på en lille bænk imens vi skiftede hendes lagen. Kort efter hun havde sat sig ned tiltede hun lige så stille bagover og ind over en anden patients seng. Hun fik store kramper og kun tydeligvis ikke trække vejret. Marija løb efter en læge mens jeg og den anden sygeplejerske blev hos hende. Vi fik hende hevet over i sengen igen imens hun kastede op. Heldigvis gjorde det at hun kunne trække vejret igen. Da jeg ser ned af mig selv og ned på gulvet kan jeg bare så blod over alt og det viser sig at den blødning kvinden havde, ikke var under kontrol og hun blødte stadigvæk – denne gang var det så kommet ud på mit tøj, arme, sko, handsker og en masse på gulvet. Et øjeblik gik jeg lidt i panik men fik vidst mumlet et par ord til Marija om at jeg lige gik ud for at vaske mig. Det hele var lidt kommet som et chok for mig og var lidt overvældende så jeg måtte lige sidde lidt inden vi gik videre rundt for at skulle skifte sårforbindinger. Men jeg fik vasket sko og skiftet bukser da jeg ikke var meget for at skulle gå rundt med bukser med blod på.

Vi fik snakket med en fra hospitalet som fortalte os at kvinden med blødningen højst sandsynligt ikke overlever fordi hun har haft en blødning i 3 dage.

Vi skulle også skifte sårforbinding hos en patient med diabetisk fodsår og som på få dage er blevet meget værre – man kan se ændringer fra dag til dag og jeg er sikker på at hun ender med at få amputeret et eller andet. Man har tilbudt hende at amputere hendes fod men det vil hun ikke også selvom de med 99% sikkerhed ikke kan få såret til at hele.

Det var blevet tid til pause og endelig lidt frokost som igen i dag stod på rugbrød – Jaaaa!

Efterfølgende gik dagen egentlig okay undtagen da vi skulle hjem fra hospitalet da vi kom til at gå midt i en fejring af sygeplejerskens dag i kirken – vi blev vidst ikke så populære men vi må bare sige pyt og så undskylde på mandag.

På vejen hjem skulle vi lige forbi supermarkedet og det lokale marked hvor vi fik mangoer til 3 kroner stykket.

Det er utroligt hvor billigt frugt og grøntsager er her – det ville jeg ønske at vi kunne tage med hjem til Danmark!

En ting jeg har undret mig over er at der ingen steder ses børn som sidder i børnesæder i bilen, de sidder bare på forsædet og ofte uden sele!

Efter markedet og lidt afslapning fik vi vasket vores tøj og åh hvor vi savner vores vaskemaskiner hjemme i Danmark.

Til aftensmad fik vi ris med oksekød, noget kød med sauce, kålsalat, noget varmt blanding med bl.a. bananer i, avokado, bananer og vandmelon.

Efter aftensmad fik jeg læst lidt i min bog og hygget med at snakke med dem hjemme fra Danmark og efterfølgende lidt med Marija.

Lørdag d. 13/05

I dag var weekend og hold nu op det var tiltrængt. Vi sov længe, eller længe og længe ved jeg nu ikke helt om det var men vi sov til klokken var 8.

Så et hurtigt bad og ellers lidt morgenmad sammen med resten af familien. Morgenmaden bestod af det samme som den plejer: æg, toast, frugt, the, jam, peanutbutter, smør, nutaller og i dag også søde kartofler.

Efter morgenmaden var det tid til hurtigt at få pakket vores tasker og ellers afsted mod stedet hvor vi skulle mødes med Tanya fra hospitalet, som ville tage os med til Moshi.

Moshi var en af tingene vi gerne ville se mens vi var her, så det var fedt at hun ville tage os med og vise os byen. Vi kom med en bus, betalte lige knap 8 kroner for en to timers bustur. Normalt er busserne propfyldte og nogle bliver nødt til at stå op men heldigvis ikke i dag og vi fik os et godt sæde nede bagerst.

Men vi kom frem til Moshi og byen er lidt som Arusha, men bare noget renere. Vi blev tilbudt fra alle sider at vi kunne komme med en bus til alle mulige retninger men så snart man kom ud af busstationen er det ikke noget problem. De hilser på en når man går fordi men ellers lader de egentlig en være meget i fred.

Vi gik forbi et sted hvor de laver ting ud af læder og faldt i snak med ejeren som faktisk havde været i Danmark tilbage i 1960’erne og faktisk havde han et gammelt billedblad hvor der var billeder af ham og hans kone fra dengang de besøgte Danmark. Det var lidt sjovt at se noget dansk så langt væk hjemmefra.

Vi gik videre i byen og jeg så et sted hvor de solgte løse bukser, som jeg elsker at gå, så jeg måtte lige forbi og kigge og jeg endte også med at købe 3 par bukser og en lang kjole for under 200 kroner.

Efter gik vi over på en lille cafe som Tanya kendte, hvor de havde god kaffe. Jeg fik en kyllingsandwich med avokado i en bagel og med pommes fritter og en fanta passion(jeg ved ikke hvordan jeg kommer til at kunne leve uden dem i Danmark 😲). Det var en utrolig lækker frokost for under 50 kroner.

Efterfølgende gik vi lidt rundt i byen og tog ud for at snakke med et safari selskab for at høre priser på en safaritur her sidst på måneden – efter det tog vi over på det Bed&Breakfast som Tanya havde booket os ind på – utrolig lækkert sted til billige penge(140 kroner for en overnatning inklusiv morgenmad).

Så lige et hurtigt bad for vejret havde været virkelig varmt i dag så vi var alle blevet godt svedige. Badet var lidt tricky da vi fik små stød hver gang vi skulle ændre på temperaturen.

Vi tog en taxa ind til en lille restaurant kaldet Mimosa hvor Tanya havde nogle studerende vi skulle spise sammen med. Igen lækker mad til under 70 kroner. Jeg fik karry kylling med kartoffelmos og hjemmelavet salsa og igen en fanta passion. Marija og jeg ville prøve to forskellige desserter – den ene var mango, banan og vanilje og chokolade is og den var rigtig lækker, den anden var noget indbagt og friturestegt noget kaldet Fritters og så med flormelis over de var ikke ligefrem en  succes for nogle af os.

Hjem på B&B’et som hedder ”more than a drop” hvor ejeren var dukket op og så fik vi lige en lille snak med hende og hun var utrolig flink dame fra Schweiz som oplærer piger fra Tanzania til at de kan arbejde i hotel/tjenerbranchen.

Så i seng efter en lang dag og masse myggestik for mit vedkommende.

Søndag d. 14/05

Egentlig kunne vi sove længe i dag for morgenmaden på B&B var fra 7-10 så vi havde god tid men alarmen fra i går havde jeg glemt at slå fra så klokken 07:30 ringede vækkeuret – ups.

Men da man så kom ud til en mega lækker morgenmad gjorde det knap så meget.

Der var toast, æg, frisk frugt, hjemmelavet marmelade, peanutbutter og en slags sund nutella lavet på avokado, der var friskpresset juice, mælk, kaffe, the, smør, osv. Der manglede virkelig ikke noget. Så vi blev godt mætte og var klar til at komme hjem igen. Efter morgenmaden kom Kilimanjaro frem i baggrunden og det var virkelig et flot syn.

Vi besluttede os for at stå af bussen omkring hvor vi bor og så hente vores badetøj, for så at tage en DalaDala ud til et hotel som hedder Rivertrees Country Inn som har en pool man gerne må låne hvis man bare lige køber noget at drikke.

Tanya var også med og vi fik alle svømmet lidt selvom vandet var koldt – men det var utrolig dejligt med lidt luksus. Rundt omkring poolen var der mange aber i træerne. Vi mødte også to andre piger fra Danmark som vi har rejst med så det var lidt hyggeligt lige at se dem også. Vi besluttede os for at spise sen frokost sammen med Tanya og hendes veninde, for Tanya havde forhørt sig ved Mama Villa og vi skulle til aften have pork og chips. Porken plejer altid at være MEGA tør så vi besluttede os for at så kunne bare nøjes med at tage lidt til aften kun.

Vi fik begge en lækker pizza og lidt koldt og drikke og valgte at gå hjem for at få lidt frisk luft – det var dejlig varmt med en brise så det var til at holde ud.

Det virker til at regnsæsonen er ved at være slut, hvilket er virkeligt lækker.

I aften kommer der en og snakker med os omkring safari og ellers skal vi bare slappe af resten af dagen.

Jeg håber at i alle har det godt hjemme i Danmark og at vejret er til at holde ud.

Knus fra Tanzania.

Ps. beklager at billederne er et stort rod!