Massevis af billeder fra min tur

3. uge på hospitalet

Mandag d. 22/05

I dag var jeg stadig syg men er nu startet på antibiotika som gerne burde hjælpe. Jeg har ikke rigtig så meget appetit men får spist lidt mariekiks og lidt tørt toastbrød, og drukket en masse vand.

Det er ikke særlig sjovt at være syg så væk hjemmefra. Det eneste man har lyst til er bare at ligge hjemme i sin egen seng.

Jeg fik sovet et par timer men bliver vækket ofte af vores Maid som mener at jeg lige skal op og have lidt at spise, og lidt mere at spise og så lidt at drikke.

Men jeg har fået ryddet lidt op på værelset og fået lidt frokost. På vejen hjem fra arbejde har Marija taget yoghurt og cola med hjem hvilket er skønt – min mave elsker yoghurt og cola i disse dage.

Dagen har været lidt lang men der er ikke så meget at lave når man er syg og der intet wifi er.

Til aftensmad har vi fået ris, gullasch med kokosmælk, noget mix med stegte bananer(bananerne de bruger til det er bananer som endnu ikke er modne nok til at spises og det smager lidt som kartofler), avokado og vandmelon.

Til aftensmaden var vores værstfar der ikke da han skulle skynde sig ud til et trauma. Selvom han er månedslønnet arbejder han langt mere end 10 timer hver dag. Nogle gange er han også af sted i weekenden. Han tjener gennemsnitlig mellem 9000 og 12000 men arbejder hele tiden for som han siger er det nødvendigt og hans pligt – måske nogle danske læger godt kunne lære lidt af hans indstilling.

Efter maden sad vi bare og snakkede lidt og ellers gik vi i seng.

Tirsdag d. 23/05

I dag havde jeg fået det noget bedre men var alligevel ikke helt på toppen men valgte at tage på arbejde alligevel. Det var meget rart at komme afsted og noget mere sjovt end bare at skulle ligge derhjemme.

Til at starte med fik jeg den sædvanlige morgenmad, hvilket er begyndt at blive lidt kedeligt men det går nu nok – lyst toastbrød mætter bare ikke så meget.

Vi startede dagen ud med at gå på labour ward som er fødegangen. Vi startede ud med at få en kort gennemgang af nattevagten for lige at høre hvad der var sket i løbet af natten.

Da vi var inde ved en patient fik jeg lov til at holde hendes mega søde nyfødte datter fordi de skulle have skiftet lagnet hos patienten. Hun havde blødt en del om natten og da hun har stået op i omkring 5 minutter er hun ved at dejse om og Marija når lige at gribe hende og få lagt hende over på sengen sammen med en anden sygeplejerske. Hun er ikke rigtig så meget kontaktbar men de giver hende noget væske og vil vente og se hvad lægen siger.

Derefter gik vi en runde sammen med lægen, hvor han fortalte hvad der skulle ske med de forskellige.

Efter vi har gået runden med lægen skete der ikke en skid mere på labourward for der var ingen kvinder som var gået i fødsel så intet at se mere her i dag.

Vi valgte derfor at gå til Theater for at se på nogle operationer.

Vi fik set et par stykker, og den sidste var en mand som havde en fraktur flere steder i overarmen og som skulle have sat nogle skruer i.

Da jeg er nysgerrig og gerne vil se står jeg lidt tæt på og det ender med at jeg får blod på alt tøjet og i ansigtet da det sprøjter fra de instrumenter kirurgen brugte. Jeg må åbenbart tiltrække blodet 😉

Efter arbejde havde jeg tænkt på at jeg ville løbe en tur på løbebåndet hjemme ved familien men pludselig væltede det ned med regn – værre end jeg nogensinde har oplevet det hernede så løbebåndet var vådt og jeg opgav – nå men så blev det til lidt træning indendørs inden vi skulle med taxi til The Blue Heron for at spise sammen med nogle af de andre danske piger.

The Blue Heron var vi blevet anbefalet af nogle på Danish og det levede op til de anbefalinger vi havde fået.

Jeg delte en pizza med en af de andre samt en tenderloin bøf, med pommes og stegtegrøntsager – det var vildt godt. Til dessert fik jeg en chokolade cookies og det er nok den tørreste cookie jeg nogensinde har smagt. Men okay alt i alt kom jeg af med lige under 100 kroner så jeg har vidst intet at klage over.

Vi kørte i taxi frem og tilbage til The Blue Heron og køreturen var på godt en halv time og alt i alt gav vi 60.000 shilling for 6 mand(omkring 30 dollars = 210 kr) og han sad og ventede ude foran restauranten i alt den tid vi sad og spiste der.

Da vi kom hjem var hele byen mørk for der var strøm afbrydelser.

Onsdag d. 24/05

I dag var ingen anderledes dag så op kl. 06:30 og spise morgenmaden – the same as usual.

–        Dog med undtagelse af at vi sad i total mørke for der var stadig strømafbrydelse.

Men vi fik noget at spise og vi kom ud af døren og af sted til hospitalet – for sent som altid 😉

Jeg var meget træt og faldt halvt i søvn på vej til hospitalet – natten havde været lang for jeg HADER når det er alt for mørkt og man INTET kan se – jeg går nemt i panik når jeg intet kan se.

I dag valgte vi at se på operationer hele dagen da der heller ikke var nogen der var ved at gå i fødsel i dag – det er som alle afrikanske kvinder føder om aftenen eller om natten.

Der var heller ikke strøm halvdelen af dagen på trods af at der skulle udføres operationer men det var de vant til, så frem med mobilen for at få noget lys.

Den første operation vi var til var en gammel mand som skulle have fjernet en meget forstørret prostata. OG det vilde ved den var at jeg fik lov til at assistere ved operationen – det var så vild en oplevelse.

Da vi havde fået fri og var kommet hjem var det mega godt vejr og jeg fik ENDELIG løbet mig en tur – tiltrængt men hold nu op en dårlig form jeg har fået mig 😉 Det må vi lave om på!.

Men det var utrolig varmt og jeg kunne SLET IKKE komme af med varmen igen, jeg kogte resten af dagen.

Vi fik bestilt hotel til Zanzibar så alt til Zanzibar er nu overstået – YES Nu skal det bare blive den 22/6 og så skal vi til Zanzibar- men det sker også hurtigt for tiden flyver afsted.

Til aftensmad fik vi en af Marijas yndlingsretter – ikke lige en favorit hos mig. Vi fik chapati(pandekager som jeg synes er meget tørre) med forskellige fyld i. Og for vidst nok første gang var der ikke avokado men i stedet var der banan.

Vi slappede af efter maden og gik tidligt i seng – det bliver vidst en vane at sove mindst 9 timer hver nat 😉

Torsdag d. 25/05 2017

(igen) i dag op og have noget morgenmad kl. 06:30. I dag var der også pølser til morgenmaden. Dagen starter bare godt når man kan få nutella og banan selvom alt andet er ved at være lidt kedeligt.

Vores værtsfar skulle ikke op før senere for han havde været på hospitalet til kl. 23 i går aftes pga. traumer og igen i nat fordi der var kommet en ind som desværre døde fordi han var kommet ind alt for sent.

Så han sov længe og mødte lidt senere. Da vi kørte lagde jeg mærke til at igen har deres 5 årig søn ingen sele på og han sidder heller på noget børnesæde eller noget – det kender de vidst ikke til. Det er utroligt at de ikke er opmærksomme på bare selen taget ibetragtning af hvor mange uheld der sker hernede.

Men vi kom for en gangs skyld lidt tidligere af sted så vi nåede lidt mere af kirken i dag. Jeg har ikke så meget imod kirke, slet ikke, det jeg ikke er vild med er når de stiller en kurv frem og så har alle ellers bare at betale nogle penge til kirken.

Men til sidst i gudstjenesten blev der åbenbart lige holdt en lille aktion på æg.

Jeg gik i dag på theater for at se operationer da der alligevel ikke var nogen der skulle til at føde.

Der var kun operation lige nu men den var meget spændende. Det var en dreng som havde fået et hul på tarmen og det skulle de nu til at finde. De fandt det efter 20 minutters søgen og alle tarmene ude af kroppen – de var meget grundige men fandt hullet og fik ham lappet sammen – men da han alligevel nu var åben fjernede de også lige blindtarmen – jeg ved virkelig ikke hvorfor for den var ikke betændt og fejlede ikke noget men de fjernede den bare.

Da klokken var 13 tog vi fri og tog ud på Rivertrees for at få noget Wifi.

Vi slappede af resten af dagen der og fik badet lidt i poolen inden vi skulle hjem igen. Det er virkelig dejligt med lidt luksus midt i ingenting. Og vi skal kun lige købe lidt at drikke og så må vi være her så længe vi vil.

Jeg fik mig også lige en brownie med is bare fordi jeg lige kunne! 😉

Jeg håber at i har det godt i Danmark.

I morgen kl. 06 smutter vi på safari og er først hjemme på mandag(sent). Jeg skriver et nyt oplæg når jeg er hjemme igen!

18745122_10211000161134618_586943832_o 18720727_10211000085252721_1845566383_o 18697944_10211000085292722_656054934_o 18698935_10211000121573629_1450000296_o 18697860_10211000087812785_1741756847_o 18742280_10211000086052741_1430705432_o 18698760_10211000086852761_1283560027_o 18697835_10211000086492752_1892456652_o 18720695_10211000084812710_1455353812_o 18698754_10211000085892737_1024880887_o 18720966_10211000085332723_889180138_o 18699016_10211000084772709_217571757_o 18742584_10211000120173594_570399575_o 18720869_10211000086892762_290352413_o 18698621_10211000086452751_1816321491_o 18698762_10211000084892712_1655969548_o 18676336_10210972868492319_1870417293_o 18641202_10210972888092809_1950430471_o 18618877_10210972881572646_204106190_o 18641797_10210972886972781_131037358_o 18618649_10210972879852603_2136504835_o 18641862_10210972884972731_55973053_o 18641371_10210972876012507_708033659_o 18674891_10210972876132510_989688557_o 18674841_10210972875852503_298566686_o 18675165_10210972875772501_1993553208_o 18641630_10210972875412492_1061098298_o 18642095_10210972875452493_355350676_o 18676718_10210972875612497_1284229518_o 18641437_10210972868332315_722167603_o 18618691_10210972868812327_135124477_o 18721651_10211000190655356_381088787_o 18721665_10211000191135368_964788342_o 18721057_10211000192095392_1052610791_o 18697841_10211000193135418_136526710_o 18697858_10211000193215420_229208927_o 18698959_10211000193335423_219259750_o 18745064_10211000193415425_857307750_o 18698557_10211000193495427_1399683233_o 18697671_10211000193775434_967014332_o 18742429_10211000189895337_1878768742_oHav det godt så længe 😊 ❤

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Massevis af billeder fra min tur