2. uge på hospitalet

Billederne må I, i dag tænke jer til. Jeg ligger dem op på indlægget når jeg får Wifi igen 🙂

Mandag d. 15/05

Klokken 06:30 ringede vækkeuret atter igen og det var tid til at starte endnu en uge på hospitalet.

Morgenmaden bestod af æg, the, vandmelon, ristet toastbrød men smør og jam og selvfølgelig en med nutella og banan – så kan det ikke gå helt galt!

Vi kom ret sent af sted mod hospitalet så desværre nåede vi heller ikke kirke i dag.

Vi fik klædt om og vidste ikke helt hvad dagen skulle byde på, men vi valgte at gå sammen i female ward for at se om vi kunne finde den sygeplejerske vi havde fulgt med et par dage. Desværre var han ikke på arbejde men vi fandt en anden sygeplejerske som vi før har set fordi hun har været nattevagt.

Vi startede ud med at skulle gå runde med lægen, ligesom stuegang herhjemme, for at se hvad der skulle gøres i dag. Lægen var utrolig sød og hjælpsom til at forklare hvad de forskellige patienter fejlede og hvad deres prognose er/var. Han lyttede også til hvad vi havde observeret også selvom han fortalte at det ikke er normalt at sygeplejerskerne kommer med deres observationer, men han synes det lød relevant og valgte derfor at lytte til os. – Vi var nemlig bekymret for en kvinde som havde benet i træk(pga. femurfraktur) og som prøvede at kravle ud af sengen og kunne ikke finde ud af hvad det hun havde i benet. Hun var meget confus og urinen lugtede kraftig, og hun havde kateter og det tydede derfor stærkt på at hun havde en UVI – endelig er vores viden nyttig og vi kunne bruge vores observationer til noget nyttigt.

Sygeplejersken vi fulgtes med i dag lod os egentlig ofte lidt i stikken og gik ofte selvom hun ikke havde forklaret hvad det var vi skulle så pludselig stod vi bare der på en stue uden nogen form for kommunikation til patienterne. Men vi formåede ved hjælp af håndtegn og småfraser at få ordnet det vi troede at vi skulle.

Kvinden med dem åbne femurfraktur og tryksåret som har været her i et stykke tid nu, fik vi fortalt at grunden til at hun ikke kan få en operation er fordi hun ikke har et så godt hjerte og hendes blodtryk er lavt – de sidste par gange har det ligget på nogle og 80-stykker over nogle og 50-stykker. Men der bliver ikke gjort noget ved det. Hun får hverken væske, medicin eller andet til at hjælp på noget – eller jo hun får en vitaminpille.

Jeg spurgte hende hvorfor at hun ikke fik noget imod smerterne som det mindste, men fik svaret at det gjorde man ikke når man var indlagt længe, da det var noget med at hjernen skulle vænne sig til smerterne eller noget i den retning.

Men selvom at sygeplejersken lod os lidt i stikken var hun utrolig grundig og dygtig til sårpleje, og var den eneste, som jeg har set, som har renset kvinden med det kæmpe tryksår ordentlig og fjernet alt dødt væv fra.

Det var nu tid til frokost, som igen bestod af min dejlige rugbrød, oksekød og ost og min vanlige banan – det er og bliver altså bare godt! Jeg havde i fredags købt en mange som skulle spises senest i dag så den røg også lige ned til frokost – så var jeg altså også mæt! 😉

Vi blev, efter sårskiftene, runden med lægen og frokost, kaldt ind af en anden læge som synes vi skulle med ind til en konsultations hos en dreng på 7-10 år. Da vi kommer ind i rummet ser vi drengen med den største fod. Den var så stor at det så ud som om at hvis man prikkede den med en nål så ville den springe. Lægen fortalte at grunden til at foden var blevet så stor var fordi han havde en ondartet tumor i foden som havde vokset gennem det sidste års tid. Familien havde ikke taget drengen til lægen eller et hospital før nu fordi de havde gået til lokale medicinmænd, som bruger urter og naturmedicin, men det har selvfølgelig ikke kunnet fjerne en tumor. Den stakkels dreng har nu ikke anden udvej end at skulle have amputeret sin fod som minimum. Han skulle samme dag til yderligere undersøgelser for at se om hvor langt oppe foden skulle amputeres.

Jeg gik rundt med ondt i maven resten af vagten velvidende om at i morgen eller overmorgen skal den lille dreng have sin fod/ ben amputeres pga. kultur og religion. Måske kunne den have været redet hvis de var kommet ind noget før.

Til slut i vagten gik vi op på fødselsafsnittet hvor vi så to nyfødte børn ligge under varmelampen. De var fra hver sin mor men lå ved siden af hinanden og det er imponerende hvordan de kan se forskel på dem, og at de tør ligge dem ved siden af hinanden uden at børnene har nogen former for identifikation på sig (fx armbånd som i Danmark). Moderen til det ene barn havde lige lagt sig ind for at sove for hun var blevet lidt træt 😉

Efter vagten kørte vi forbi supermarkedet og købte lasagneplader for på fredag skal vi lave mad til familien. Vi vil lave lasagne, og vandmelonsalat og tomatsalat og til dessert vil vi bage en banankage.

Da vi kom hjem slappede vi lidt af og snakkede lidt med familien.

Aftensmaden var lidt forsinket fordi familien havde besluttet at vi skulle grille nu hvor vejret var så dejligt. Men vi skulle have grillet ged, kålsalat, chips(pommes fritter), friturestegt banan, vandmelon og avokado. Det grillede ged smagte utrolig godt!

Efter aftensmaden så jeg lidt film og vi fik snakket med safariguiden som familien kender. Vi fik planlagt safarien og vi besluttede os for at vi tager en privat bil, så det kun er Marija og jeg som er på safari i den bil. Vi skal være på safari i 4 dage – altså 3 nætter. Vi skal se Ngorogoro og Serengeti nationalpark. Det blev lidt dyrere men sådan er det. Vi fik det vi gerne vil have og har okay tid til at se tingene i, så det er okay at det bliver lidt dyrere.

Tirsdag d. 16/05

I dag igen ringede vækkeuret igen klokken 06:30 og til en dejlig overraskelse var der lavet pandekager da vi stod op – mums. Det bedste var pandekagen med nutella og banan! Jeg kommer helt sikkert til at kunne trille hjem herfra! 😉

Efter morgenmaden kom vi aaaaalt for sent af sted igen – det er ikke særlig fedt men vi er begge altid klar før tid så det ikke er os de venter på men alligevel kommer de altid sent ud af døren, så heller ingen kirke i dag.

Vi fandt den sygeplejerske vi har fulgtes med et par gange og som er god til at fortælle og forklare.

Vi var inde og skifte forbindinger hos kvinde med store brandsår og det undrede os begge hvorfor forbindingerne kun bliver skiftet en gang i døgnet – derhjemme vil det være oftere. Hun har været på sygehuset i over 4 måneder så hendes regning er endeløs og jeg tror ikke hun nogensinde får betalt den af.

Kvinden med det store tryksår og femurfraktur har virkelig dårlig ernæringstilstand, og ses tydeligt fordi hendes sår aldrig rigtig bliver bedre. Hendes hud nærmest smuldre fra hinanden og det hjælper ikke på det at sygeplejerskerne og søsteren som passer hende, rykker hende frem og tilbage samt rykker i lagner så der bliver skabt store friktioner på hendes hud. Blandt anden røg meget af skindet af da der blev pillet en forbinding af.

Det blev tid til at skulle skifte forbindinger i rum nr. 2 hvor der ligger to utrolige søde kvinder, som altid er i godt humør og som hører musik – i dag var ingen undtagelse. Vi fik skiftet forbinding hos hende som skulle have skiftet og vi grinte meget sammen med det. Det endte med at vi begge dansede lidt med dem og fik et flot pandebånd af den ene og armbånd af den anden. Pandebåndet havde dog lidt svært ved at blive på hos Marija 😉 Men sjovt det havde vi. Nederst har jeg vedlagt et billede fra vores tur inde på rum nr. 2.

Det var nu blevet tid til frokost og den bestod af det samme som i går – man bliver aldrig træt af rugbrød!

Efter frokost gik vi op og aftalte med fødselsgangen at vi ville komme og følges med dem hele næste uge.

Efter gik vi ind og så en operation som varede godt og vel 2 timer med det hele. – en ting jeg ikke forstår er når de gør hende klar og giver IV-væske, og så bare lader hende ligge mens de selv lige går ud og spiser.

Under operationen var der musik der kørte fra en computer og alle dem som ikke var direkte involveret i operationen sad og så på youtubevideoer eller kiggede på facebook 😲.

Da vi fik fri kørte vi hen og hentede Jensen og gik på Ibes med ham. En fastfood restaurant lige ved Jensens skole som vi var blevet anbefalet – mums det var godt 😃 og selvfølgelig sluttede vi med en is.

Da vi kom hjem ville jeg gerne løbe lidt på deres løbebånd men vi kunne ikke få det til at virke men så styrketrænede jeg lidt i stedet hvilket også var virkelig skønt.

Så en tur i bad og så ellers bare ind under dynen og slappe af med en film resten af aftenen.

Onsdag d. 17/05 2017

Da vi vågnede var det begyndt at regne igen. Vi havde ellers lige håbet på at regnsæsonen så småt var ved at være ovre, og da vi også skulle til Arusha i dag havde vi håbet på lidt tørvejr.

Men vi skulle på arbejde uanset hvad, selvom det var en af de morgenener hvor man bare ikke har nemt ved at komme ud af sengen. Men op kom jeg, og det hjalp med min rutinemæssige toastbrød med nutella og banan 😃 I dag havde mama Villa lavet nogle boller som mindede om dem vi fik den anden dag, dem der hedder Boms, men jeg synes at dem vi fik i dag smagte at fiskefrikadeller – ikke at det var en dårlig ting bare ikke lige det man regner med når man tager en bid og tror det smager af boller.

Vi kom aaaaaaalt for sent igen men det er snart ved at gå op for mig at når de siger at vi kører kl. 07:45 passer det nok meget bedre med at vi kører kl. 08:00-08:15, selvom arbejdsdagen starter med kirke kl. 08. Men det er lidt som om det der tager tid om morgenen er at få deres søn Jensen gjort færdig – han tager 100 år om at spise morgenmad, hvis ikke hans mor sidder sammen med ham ligger han over bordet og sover.

Vi kom til hospitalet, med vores værtsfar Sam bag rettet og det går i hvert fald ikke stille for sig når han kører 😉

På hospitalet startede vi i womens ward men da en kvindelig patient skulle til operation, så vi vores snit og gik med og så to andre operationer i dag. Den første patient var en kvinde som skulle have fjernet dele eller skjoldbruskkirtlen fordi den var forstørret. Inden hun var kommet til operation havde de målt hendes blodtryk til 201/107, men hendes puls var kun 68. Det var et meget højt blodtryk, men de valgte at operere hende alligevel, for hun havde problemer med at synke og det var til stor irritation for hende.

Det var vildt spændende at få lov at følge med i, og lægen ville gerne svare på vores spørgsmål, men der var samtidig nogle ting han forventede at vi kunne, men det kan til tider være svært af to grunde: 1. det er til tider svært at forstå hvad de siger på gebrokken engelsk 2. jeg kender måske til ordet eller til tingen på dansk men ikke på engelsk

Samtidig vidste vi heller at vi skulle til operation så vi kunne forberede os på hvad det var der skulle ske.

Den anden operation var en lille pige på 10 år som skulle have fjernet en betændt blindtarm og samtidig også have fjernet navlebrok.

Begge kvinder var meget utrygge og der var ingen der beroligede dem, og der var heller ingen familie til den lille pige. Men hun klarede det meget godt taget alt i betragtning.

Da klokken blev 12:30 var det tid til lidt frokost og så ellers med en DalaDala ind til Arusha så vi kunne få handlet det ind vi skulle bruge til på fredag. Eller det vil så sige på lørdag for vi har fået lavet det om så vi kan komme med de andre piger fra Metropol til vandfaldet ved Kilimanjaro.

Da vi havde handlet færdig, tog vi på markedet hvor jeg fandt en lækker buksedragt og en flot lang kjole til under 120 kroner i alt – jeg elsker deres priser 😃 Det er godt at jeg har en masse ting som ikke skal med hjem herfra med alt det tøj jeg får købt!

Nå men det blev tid til at komme hjem for alle på markedet blev lige lidt for meget til sidst med alle dem henvendte sig til os.

Vi skulle hjem og valgte at finde en DalaDala, men inden vi kom til Leganga supermarked som ligger 5 km fra vores hjem, havde vi skiftet 2 gange DalaDala. Vi skulle have mørk chokolade til vores banankage og det mindste man kunne købe var 1kg chokolade, og vi skulle kun bruge 100 g. Nå men der var ikke andet for at vi måtte købe det og så spise de sidste 900 g!

Efter supermarkedet fandt vi en anden DalaDala, som kørte ca. 200 meter og så skulle vi skifte en gang til. De kører lidt som de vil og chaufførerne skændes hele tiden med hinanden.

Da vi endelig kom hjem var vi fuldstændig smadret, og der var intet strøm i huset så Jensen ville lege, og kunne ikke forstå at vi ikke kunne spille spil på nettet, men ingen af os havde energien til det lige nu. Men heldigvis kom strømmen tilbage efter en times tid og så gik han ud og så sine tegnefilm.

Til aftensmad fik vi Chapati(madpandekager), avokado, fyld og frugt.

Efter aftensmaden gik vi bare tidligt i seng for vi var helt udmattede.

Torsdag 18/05

Torsdag skete der ikke så meget. Jeg blev hjemme fra hospitalet da jeg ikke følte mig tilpas. Det hjalp dog da jeg fik sovet et timer men det var heller ikke mere end lige et par timer jeg fik på øjet før vores Maid kom og bankede på for nu skulle jeg op og have noget at spise.

De går meget op i at man får noget at spise hvis man har det lidt dårligt. Men efter lidt mad gik jeg ind og sov lidt mere og til middagstid havde jeg det egentlig okay igen.

Efter en rugbrødsmad fik jeg kigget lidt på opgaver fra skolen som jeg alligevel lige så godt kunne gå i gang med for jeg kunne ikke sove mere – jeg skulle jo også gerne kunne sove lidt når det var aften igen 😉

Ved en 3 tiden tog jeg en Daladala ind til byen og mødtes med Marija og Mama Villa for at få hævet nogle dollars til vores safaritur næste weekend. Først skulle jeg have hævet shillings – jeg endte med 1.600.000 shillings i kontanter hvilken var lidt vildt at gå rundt med – det svarede så kun til lidt over 650 dollars men det virkede bare så voldsomt.

Jeg var blevet advaret om at det kunne være meget dyrt at få vekslet til dollars men kursen var faktisk bedre end hvis jeg havde vekslet i Danmark så det passede jo meget godt.

Efter gik vi på marked og fik købt grøntsager ind til på lørdag når vi skal lave mad til familien.

Ellers slappede vi bare af resten af dagen og jeg kan faktisk ikke engang huske hvad vi fik at spise selvom det i skrivende stund kun er 24 timer siden 😉

Fredag d. 19/05 2017

I dag kunne vi sove lidt længere for vi havde studiedag og skulle på tur med nogle af de andre danske piger til vandfaldet på Kilimanjaro.

Morgenmaden var den samme og kl. 09:30 blev vi hentet af vores taxi sammen med de andre piger.

Vi skulle i alt give 150.000 shillings for en hel dag med frokost og taxi frem og tilbage som guide til både vandfaldet og til en lokal kaffeplantage. Det svarede til godt og vel 450 kroner så det var overhovedet ikke galt.

Vi kørte lige ud, lige ud og lige ud til Moshi, lidt længere end det og så ellers 30 minutter op af et bjerg var vejene var godt som ikkeeksisterende. Men det var sjovt nok, man skal bare ikke have en tendens til at blive køresyg.

På kaffeplantagen fik vi lov til at se hele processen hvordan de først tørrer kaffebønnerne og så morter dem for at få de forskellige skaller af, så derefter rister dem over et bål og så morter dem for så at have friskmalede kaffebønner. Det var utrolig spændende at se og hver gang der blev udført et led i processen både sang og dansede alle der kunne. Vi kunne dog klappe med men vi fik også lov til at prøve at morte.

Efter dette fik vi frokost, som bestod af: en toast med gulerod og agurk, en sandkage, et æble, en natural yoghurt, en juicebrik og et kyllingelår. Det faldt ikke helt i alles smag med det var nu okay og var langt bedre end ingenting.

Så kunne vi få lov til at købe kaffen og derefter gik turen til vandfaldet.

Vi fik af vide at turen ville tage cirka 15-20 minutter men da der var gået 40 minutter var endnu ikke fremme og var det først efter 1 times gåen. Men turen var utrolig flot og var alt mudderet og op og ned stigningerne værd. For hold nu op et flot vandfald vi kom frem til.

Vi blev alle gennemblødte da vi kom frem til vandfaldet da det sprøjtede op når det ramte jorden.

Efter et par minutter hvor vi alle fik tager billeder og videoer gik turen tilbage. På vejen så vi flere kamæleoner og jeg kunne ikke dy mig for at lige skulle prøve at holde en eller to.

Da vi kom tilbage til udgangspunktet var det ellers bare på tide at komme hjem – vi havde trods alt en køretur på godt og vel 2 timer.

Tilbage til huset var der så småt ved at blive lavet aftensmad men vi kunne lige nå at bage banankagerne så vi ikke behøvede det i morgen.

Til aftensmad fik ris med oksekød og ærter, bønneblanding, en salat af tomater og gulerødder og bananer.

Jeg fik sammen med Jensen lagt chokolade på banankagen og der var desværre lidt chokolade til overs så vi kunne jo lige dyppe ananassen fra i går ned i chokoladen 😉

Så var det ellers var tid til lidt afslapning og lidt opgaveskrivning.

I morgen skal vi til Rivertrees Coutry Inn og svømme i poolen og have frokost sammen med de piger vi var på tur med i dag.

Lørdag d. 20/05

I dag var vi på rivertrees med pigerne og spise frokost.

Dagen startede godt ud med pandekager til morgenmad.

Marija skulle ned og veksle til dollars for i dag skulle vi betale vores safaritur.

Efter hun havde været væk over 2,5 time blev jeg godt bekymret og fik vores værtsfar til at køre mig ud for at kigge efter hende. Men efter at vi havde kigget efter hende 3 forskellige steder ringede mama Villa at Marija lige var kommet ind af døren – skønt!.

Vi skyndte os at tage en Daladala ud til rivertrees hvor de andre ventede med at spise frokost til vi kom. Jeg fik en lækker salat og Marija fik Fish n’ Chips.

Lige pludselig væltede det ned med regn så vi måtte tage turen hjem i regnvejr og vi skulle også lige forbi supermarked for at hente salat til i aften.

Da vi kom hjem begyndte vi at lave maden til aftensmaden som i dag stod på lagsange, vandmelonssalat og en almindelig salat. De var vilde med det.

Til dessert fik vi banankage som vi havde bagt i går og den var de heldigvis også vilde med.

Alt i alt var det en skøn ”danish day”, og vi havde haft pyntet op med danskerflag overalt og de var vilde med det.

Efter maden var vi godt trætte og gik derfor lidt tidligere i seng og håbede at kunne få en god lang nattesøvn. Men det skulle ikke ske.

For pludselig fik jeg feber og desværre også dårlig mave.

Heldigvis ligger der et toilet inde på vores værelse for det var der også brug for hele natten.

Jeg tror det er kommet af at jeg har spist salat og dette er jo skyllet under vandet fra hanen som ikke er rent drikkevand.

Søndag d. 21/05

I løbet af natten havde jeg ikke fået sovet så meget så jeg blev i min seng hele dagen, og i nærheden af et toilet. Jeg havde ikke lyst til andet da jeg stadig havde dårlig mave – øv!

Men Marija var så sød i dag at vaske alt vores tøj og handle ting ind til mig sammen med mama Villa – så kunne hun også få vekslet de sidste dollars.

Om aftenen kom Tanya fra hospitalet og spiste med og hun havde nogle gode råd til mig.

I morgen vil hun tage noget antibiotika med og se om det ikke kan tage de bakterier som har givet mig dårlig mave – jeg vil også hellere have noget hun har med fra Belgien end det de har hernede. Hun fortæller nemlig at man ikke altid helt kan regne med det som der er i.

Beklager at det er så længe siden at jeg har skrevet men vi har intet wifi i huset for de GB de havde er brugt op og jeg ved ikke hvornår der bliver fyldt mere på!

Kærlig hilsen og mange knus fra Tanzania.

Ps. Jeg håber at i alle har det godt i Danmark og jeg savner jer meget!