weekend :)

Nyt fra Afrika

Tirsdag d. 14/06 2017

I dag stod den på arbejde på hospitalet igen, selvom jeg egentlig bare snart er kommet dertil at jeg bare gerne vil på Zanzibar og slappe af.

Men op og spise morgenmad, hvor der i dag var lavet pandekager – mums.

Vi kørte Jensen til skole og kørte til hospitalet, men det var noget af en tur for vores værtsfar kører virkelig stærk og ikke særlig sikkert.

Da vi kom til hospitalet var kirken overstået og vi fik klædt om og i gik i female ward.

I female ward var der rimeligt kaos fra morgenstunden af fordi male ward skulle tømmes for patienter fordi afdelingen skulle renoveres grundigt. Så alle patienterne skulle placeres på andre afdelinger – de fleste kom i female ward og alle kontorer og opbevaringsrum skulle tømmes, så hele formiddagen var der mennesker og ting over alt.

Fx lå der nu patienter og pårørende i samme seng, og på de stuer hvor der normalt kun er 4 senge var der lige pludselig 6 eller 7 senge – det var helt sikkert aldrig gået i Danmark!

Nogle patienter lå på senge som stod på gangen, og nogle stod og ventede i op til en time på at få en seng at ligge i.

Den eneste stue der ikke kom flere patienter ind på er den stue hvor patienten med brandsår, som har været indlagt i over 4 måneder. Hun er nemlig blevet meget værre og får flere og flere epileptiske anfald og hun bliver meget forvirret og begynder at kradse sig selv så hun får flere sår.

Hun ligger nu med fødderne bundet til sengen og hænderne er bundet sammen så hun ikke kradser sig selv mere. Det var helt sikkert heller aldrig gået i Danmark.

Et andet problem der også er med hende er at hende og hendes mor først og fremmest ikke kan betale hospitalsregningen og de kan heller ikke betale for mad så de sulter begge.

Derfor er der nogle af de ansatte som køber æg og koger dem til hende, så hun kan få lidt proteiner for at hjælpe hendes sår med at hele. Da Marija og jeg var oppe og købe noget på markedet i pausen købte Marija også lidt brød og et æble til dem og gav dem lidt penge og de var så evigt taknemmelige for det.

Problemet hernede er også at mange patienter hernede er fejlernæret og har en dårlig ernæringstilstand og det har ofte også en indflydelse på at det tager længere tid for dem at blive raske eller får sår til at hele.

Jeg har lagt mærke til at de heller ikke hverken kender til eller benytter fx proteintilskud eller anden form for ernæringstilskud. Jeg ved ikke om det er fordi det er for dyrt eller om det er fordi de ikke kender til det. Man ser heller ikke nogen få ernæringssonde selvom mange af dem godt kunne have brug for det.  For der er mange patienter som ikke får særlig meget at spise eller drikke og det vand de får er heller ikke altid rent.

I løbet af dagen mødte vi også en anden patient som lægerne ikke rigtig ved hvad de skal gøre ved. Hun er HIV positiv og får ikke medicin. Hun er stoppet med at tage medicinen, men om det er fordi hun ikke kunne tåle det og derfor kastede op og havde kvalme eller om det er fordi hun ikke reagerer på medicinen kunne vi ikke rigtig helt finde ud af.

Men i løbet af en måned er hendes CD4-værdi faldet fra over 400 til 27, og den skal normalt vidst nok være over 500, så det påvirker hendes immunforsvar helt vildt. Hvis grunden er kvalme/opkastninger som bivirkninger undrer det mig at de ikke giver hende noget kvalmestillende eller andet medicin som måske kan hjælpe hende for uden medicin mod HIV så ender hun med at dø af det.

Jeg har i løbet af dagen set en masse børn med frakturer som alle er kommet af motorcykel eller biluheld. Jeg fatter virkelig ikke at de sætter deres børn på motorcykler når de ved hvor dårligt og uansvarligt de kører på motorcykel.

Jeg så senere på dagen hvordan de selv blander rengøringsmidler op, så man ved egentlig ikke hvad det er man rigtigt bruger 😉

Efter frokost var det en patient, eller faktisk en hel afdeling der synes de skulle lave sjov med Marija, så da hun skulle finde en patient ved navn Emmanuel og gøre ham klar til operation, prøvede de at bilde hende at en anden patient var Emmanuel, hvilket han ikke var. Så hun brugte en masse tid på at gøre en båre klar og ser kun ved et tilfælde på hans CT scanning at han ikke hedder Emmanuel. Det var rigtig træls og åndsvagt når man ved hvor travlt der netop var i dag og hvor travlt de har på Theater med operationer.

Vi besluttede os for at tage hjem tidligt for det var virkelig en øv-dag i dag og da vi skulle med daladala hjem fra hospitalet var det en almindelig bil hvor vi fik proppet 13 mennesker ind i så vi sad godt klemt 😉

Vi tog i supermarkedet for at købe lidt drikkevarer og på vejen ud ryger først bunden ud af min pose og da vi stiger ind i daladalaen ryger bunden ud af Marijas pose. Så det var virkelig godt at vi bare tog hjem!

Da vi kommer hjem og Marija skulle til at drikke noget Cola er den blevet rystet og hun får Cola ud over det hele i hendes seng. Virkelig en off-dag.

Vi fik begge slappet godt af og jeg fik mig en god lang lur inden vi skulle have aftensmad som bestod af ris, banan-sammenkogt-ret, kålsalat, avokado og vandmelon.

Efter maden slappede jeg bare af med film for vi kunne sove længe i morgen for vi skal en tur til Hot Springs sammen med hele familien.

Onsdag d. 14/06 2017

I dag kunne vi sove helt til klokken 08:30 hvilket var utroligt tiltrængt. Da vi kom op spiste vi morgenmad med hele familien undtagen faren, som var taget på arbejde.

Det var meningen at han ikke skulle med til Hot Springs fordi han skulle arbejde men da noget var gået i stykker på hospitalet kunne han ikke udføre operationer i dag og kom derfor hjem og tog med os til Hot Springs.

Så da klokken blev 11 havde vi pakket bilen med madpakker, vand og badetøj og kørte ellers mod Hot Springs.

Det tog godt og vel 1,5 time og var en noget bumpet tur og meget kringlet vej hvor vi måtte spørge vej flere gange og endte med at vi fik vist vej af nogle lokale.

Da vi kom frem var det et utrolig flot sted og var helt sikkert hele køreturen værd!

Men da vi skulle betale kostede det 10.000 shillings pr mand for Marija og jeg mens det kun kostede 3000 shillings pr mand for resten af familien fordi de lignede nogen det boede her – lidt forkert synes jeg men vi fik betalt og kom ind og fik klædt om.

Vandet var utrolig lækkert men man får lige et chok når man bare flyder og ikke svømmer rundt for der er fisk i vandet som spiser ens døde hudceller, og det kilder utrolig meget!

Marija og jeg var de eneste to som kan svømme men Jensen og Jesse kom også i og Jesse lærte næsten at svømme mens vi var der mens Marija og jeg skulle svømme rundt med Jensen i en badering, hvilket var ret hårdt efter en times svømme rundt.

Vi fik også lidt sen frokost og lidt at drikke, for derefter at hoppe tilbage i vandet og svømme en times tid mere.

Til sidst blev jeg så træt at jeg var nødt til at sige stop for i dag selvom jeg kunnet have svømmet hele dagen i de smukke opgivelser.

Da vi skulle til at tage hjem kunne vi se Kilimanjaro fuldt og fri for skyer hvilket var et utrolig syn at se.

Da vi kom hjem var alle trætte og alle faldt nærmest i søvn på stribe eller slappede af på sofaen 😉

Til aftensmad fik vi ugali, spinat, grønne linser, oksekød, avokado og vandmelon.

Efter maden gik jeg bare i seng for var virkelig træt efter en skøn dag med hele familien.

Knus fra Astrid

Ps. Nedenunder har jeg oploadet lidt billeder fra de sidste to dage

img_6119 img_20170614_085641 img_6121 img_6127 img_6129 img_20170614_115508 img_20170614_115514_1 img_6133 img_6135 img_6136 img_20170614_120839 img_20170614_121259 img_6147 img_6171 img_6173 img_6177 img_6186 img_6193 img_6204 img_20170614_123611 img_6210 img_20170614_123807_1 img_6221 img_6234 img_6236 img_6239 img_6243 img_6248 img_6253 img_6260 img_6262 img_6263 img_6266 img_6271 img_6284 img_6289 img_20170614_152801 img_20170614_152822 img_20170614_152841 img_20170614_152926 img_20170614_152935 img_20170614_160434

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

weekend :)