Tiden går

Endnu en uge på hospitalet

Mandag d. 05/06

I dag var jeg klar på endnu en uge på hospitalet. Jeg var egentlig okay frisk men alligevel synes jeg at det er hårdt at komme op om morgenen.

I dag havde vores mama lavet boms, som er stegte boller, lidt samme koncept som doughnuts, som smager meget godt med nutella på 😉

Jeg er begyndt at spise yoghurt til min morgenmad for ellers er jeg sulten igen inden klokken er 10 og så er der længe til frokost.

I dag kom vi afsted i så god tid at vi nåede hele gudstjenesten – sikke et held for os, men på en måde var det rart nok ikke at komme til direktørtid bare for én gangs skyld.

På hospitalet skete der ikke så meget i dag. Vejret var regnfuld og overskyet og derfor mødte ikke mange patienter op.

Marija og jeg gik på Labourward og kiggede men ingen fødsler her, så vi gik i klinikken for at se om der var nogle patienter. Der var en del omkring frokosttid og vi fik vaccineret både børn og mødre, vejet børnene og jeg fik leget med de børn som skulle vente på at deres søskende som skulle vaccineres.

Men pludselig blev vi skældt ud og fik af vide at vi skulle huske at det var et hospital og ikke en legestue. Jeg synes det var synd for børn som ventede fordi nogle af dem sad der i flere timer, men vi måtte ikke lege mere – bum færdig.

Da der ikke var mere at lave omkring vi skulle spise frokost, valgte Marija og jeg at tage på Rivertrees og spise frokost.

Her fik vi en lækker pizza, og brownie og is til dessert. Efter fik vi skrevet lidt på vores opgaver og blev enige om til sidst at få svømmet lidt inden vi tog i supermarkedet og handlede vand og yoghurt.

Vi kom hjem lige inden aftensmad som bestod af chapati(pandekager – igen!) med bønner, kødsauce, avokado samt appelsin og vandmelon bagefter.

Så var jeg altså også godt mæt og var ellers klar til at gå i seng.

Tirsdag d. 06/06 2017

I dag var jeg egentlig ikke oplagt til hospitalet men jeg kom op og i gang. Egentlig var det nok fordi at der for tiden ikke var så meget at lave på hospitalet andet end sårpleje og forbindingsskift.

Dagen startede ud med at jeg gav penge til hospitalet som jeg havde fået fra Lions Club Bygholm. Pengene skal gå til at hospitalet kan købe flere handsker, mere sæbe og andre remedier til at hæve hygiejne standarden på hospitalet, da fx female og maleward kun har cirka 1 pakke handsker til en hel afdeling om dagen.

Men vi tog på Labourward igen i dag i håb om at der var nogle kvinder var ved at gå i fødsel. Og heldigvis var der en først på dagen og en mere senere på dagen.

Den første gik hurtigt og uden problemer – hun fik en dreng på 4,1 kg og den anden kvinde skulle dog sys lidt men ellers gik det hurtigt og hun fik også en dreng på 3,55 kg

Men imellem alt de to fødsler var der ikke andet at lave end at vaccinere 2 børn.

Så dagen på hospitalet var igen meget stille og efter frokost mødte vi en kvinde som prøvede at overbevise os at hun var gravid i 10. måned men den gik ikke helt.

En ting jeg undrede mig over er at ingen børn hernede bruger sutter overhovedet – det er ikke noget de kender til.

En a, nden ting jeg også har lagt mærke til når jeg kigger rundt på hospitalet er at der står hospitalets navn på ALT fordi patienterne ofte er fattige så de er nødt til det for at mindske risikoen for at de stjæler tingene.

Inden vi fik fri kiggede jeg lige ind i Theater for lige at sige hej og se om de havde haft nogle operationer men igen havde de haft en hel dag uden operationer. Dog havde de brugt 2 timer på at gøre rent men det var også det eneste der var sket for dem en hel dag.

Da vi fik fri blev vi hentet af en taxi, sammen med de andre danske piger. Vi tog ind til Arusha og fik tanket penge op på vores Tanzania telefoner.

Derefter tog vi over på en restaurant hvor vi troede de servede tapas men det viste sig at det gjorde de ikke længere og havde skiftet navn så vi tog et andet sted hen hvor de serverede græsk mad.

Jeg gik all in og fik både forret, hovedret og dessert. Til forret fik jeg hvidløgsbrød med ost, til hovedret fik jeg kyllingeburger med avokado og ost og med pommes fritter og til dessert fik jeg vafler med nutella og is.

Alt i alt til kun 120 kroner så det var lige til at overkomme.

Da vi kom hjem var vores værstfar også kommet hjem efter 1,5 uge i Dar Es Salaam.

Og ellers var jeg bare så træt og gik i seng så jeg forhåbentlig kan blive frisk til i morgen 😃

Onsdag d. 07/06

I dag skete der ikke så meget, morgenen forløb som den plejede, og da vores værtsfar var kommet hjem, kom vi igen for sent på hospitalet.

Jeg tog på labourward og indtil frokost var der kun 2 patienter i klinikken og ingen fødsler.

Efter frokost gik jeg ind i Theater for at se om de havde noget at lave, hvilket de heldigvis havde. De havde allerede haft en masse operationer fordi de på en måde var bagud fordi ortopædkirurgen(vores værtsfar) ikke havde været der til at udføre operationer de sidste mange dage.

I den anden operationsstue skulle en anden læge til at foretage en operation hvor en 82 årig mand skulle have fjernet prostata som var blevet forstørret hvilket var til stor gene for ham. Da kirurgen fik fjernet den viste det sig også at prostata var større end en tennisbold – det var den største prostata kirurgen nogensinde havde fjernet. Så jeg kan godt forstå at han har haft store problemer med gener fra den.

Da vi havde fri og var kommet hjem fik jeg løbet mig en tur – det er dejligt at formen bliver bedre og bedre da jeg aldrig rigtig er kommet ordentlig i gang efter min operation. Men efter løbeturen gjorde min ankel utrolig ondt. Det irriterer mig at jeg ikke kan gøre det jeg gerne vil og det jeg har kunnet gøre- specielt når jeg så gerne vil tilbage og spille basket til næste sæson.

Efter et dejlig varmt bad var det tid til aftensmad som bestod af Ugali(majsgrød lignende), oksekød med sauce, grønkål og gulerødder, banan og avokado.

Bagefter gik både Marija og jeg ind og slappede af og snackede haha 😉

Torsdag d. 08/06

I dag kom jeg lidt for sent op, hvilket jeg hader, men nåede det nu alligevel for familien var igen sent på den så vi kom for sent til undervisning. Men i dag var ikke undervisning men der var kommet 4 fra et eller andet forsikringsselskab som kom for at sælge livsforsikringer, og resten forstod jeg intet af 😉

Det meste af formiddagen brugte jeg på at få kontakt til tolden i Dar Es Salaam fordi min pakke som er sendt fra Danmark stadig er strandet der. Haha det er så typisk afrikansk at tingene tager 100 år. Men hver gang man får fat på en siger de bare at man hører fra dem inden dagen er omme men så hører man aldrig fra dem og den næste dag når man prøver at få fat på dem så er nummeret ude af drift eller også så tager de ikke telefonen.  Jeg frygter at den aldrig kommer frem inden jeg rejser hjem igen.

Men jeg fik ringet til danske TNT og de nærmest bombardere kontaktpersonen i Dar Es Salaam og inden for et par timer havde jeg fået toldpriserne som bare lige skal betales og så vil de frigive min pakke. Utroligt at man skal tage fat på så mange personer for at få fat på ens pakke.

Efterfølgende gik jeg i Theater som havde en masse spændende operationer på programmet. Blandt andet var der en et kejsersnit som skulle til at ske lige da jeg kom ind af døren. Lægen som udførte kejsersnittet fik ikke lavet snittet stort nok så han havde store problemer med at få barnet ud.

Den næste operation var en mand med femur fraktur, og kirurgen havde problemer med at få knoglen sat lige sammen med skruer og ender med at brække endnu mere af knoglen, og lige i det han knækkede stykket var der total stilhed i rummet, og alle var bare sådan lidt ups.

Da vi havde fri tog jeg hjem og vaskede tøj og gud hvor jeg dog hader at skal vaske tøj i en balje uden for. JEG SAVNER MIN VASKEMASKINE! Derfor kan tøjet godt lige gås i en ekstra dag eller 2 fordi så kan det at skulle vaske tøj godt lige vente en dag eller 2 ekstra 😉

Inden aftensmad sad vi sammen med det meste af familien ude ved grillen og grillede majs hvilket var utrolig hyggeligt!

Til aftensmad fik vi ris med grønne linser, oksekod, avokado, bananer og appelsiner.

Fredag d. 09/06 2017

I dag vågnede vi op til igen strøm – igen. Hvor jeg glæder mig til at komme hjem til stabilt el haha.

Nå men jeg ordnet hår og makeup med en pandelampe så det blev et nogenlunde resultat 😉

Og selvfølgelig da jeg ER færdig kom strømmen igen.

Men jeg havde glædet mig meget til i dag for vi havde inviteret familien på IBES til burger og pommes og efterfølgende pandekager med nutella og is til dessert hjemme i huset.

Dagen på hospitalet startede med at jeg fik betalt alle afgifter til pakken så den forhåbentlig kan ankomme i næste uge – YES.

Efter betalingerne frem og tilbage tog jeg igen i theater da det mere eller mindre er det eneste sted hvor der sker noget på hospitalet.

Jeg nåede at se et par enkelte operationer og formåede også at hænge fast i en gammel fluefanger, sådan nogle klisterbånd der hænger i loftet – de er virkelig ikke lækre at få i håret når der i forvejen hænger en masse insekter fast på den.

Da vi havde fri kørte vi hen og hentede Jensen, så hjem og hente resten af familien og så kørte vi ellers på IBES alle sammen.

Vi besluttede os for at betale for at gengælde deres høflighed, og de var utrolig glade for det.

Efter Ibes kørte vi hjem og lavede pandekager og introducerede familien for nutella som de var utroligt glade for og synes at det smagte utrolig godt!

Efter pandekagerne fik jeg simpelthen så ondt i maven og var nødt til at gå ind og slappe af resten af dagen!

mde

mde

img_20170609_193858 img_20170609_193643 img_20170609_190007 img_20170609_121055_1 img_20170609_110408 img_20170608_131437 img_20170606_183734 img_20170606_181822 img_20170606_142110 img_20170606_100232 img_20170606_092830 19104828_10211139553779347_1895154206_o 19047340_10211139553699345_2140980470_o

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tiden går